Har du erfaring med anlægsarbejde og vil du arbejde med drikkevandsforsyning?

I HOFOR renoverer og omlægger vi løbende vores vandledninger samt etablerer helt nye ledninger, så vi kan blive ved med at levere friskt drikkevand til vores kunder i hovedstadsområdet. Vi søger lige nu 2 projektledere til vores vandledningsprojekter både på råvands- og distributionssiden, hvor du skal bidrage til at sikre vores vandforsyning til Hovedstadsområdet.

Projektledelse inden for vandledningsprojekter
Som én af vores to nye projektledere til vandledningsprojekter, vil du være ansvarlig for at realisere projekter i vores råvands- og distributionsnet. Arbejdet omfatter planlægning og eksekvering af vandledningsprojekter, og herunder arbejde med myndigheder og lodsejere. Derudover skal den ene af de to projektledere også bidrage til udbud af vores rammeaftaler for entreprenør og komponenter, brugt primært på vores mindre vandledningsprojekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med byggelederne på projekterne, som står for den praktiske koordinering af projekterne i udførelsesfasen samt med kolleger fra andre afdelinger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at du:

  • Har det projektledelsesmæssige ansvar for gennemførelse af vandledningsprojekter fra design til udførelse og idriftsættelse – både distribution og råvand iht. designkrav/kravspecifikationer
  • Sikrer rettidig opfølgning på myndighedsbehandling og aftaler med lodsejere
  • Giver sparring på tekniske spørgsmål, metoder og økonomi på projekterne over for rådgivere og entreprenører
  • Sikrer løbende involvering af interessenter samt lede og motivere interne og eksterne projektdeltagere
  • Have ansvar for styring og rapportering af risici, tid, økonomi, fremdrift og kvalitet på projekterne samt sikre kontraktstyringen
  • Drive og koordinere projekternes slutdokumentation i samarbejde med byggeledere

Du får gode muligheder for at have stor medindflydelse på de projekter, du er en del af.

Projektleder med teknisk indsigt og fokus på samarbejde og interessenter
Vi forestiller os, at du har en relevant anlægsteknisk baggrund som ingeniør, maskinmester, konstruktør eller anden relevant baggrund. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret og har en involverende tilgang til samarbejde og kommunikation, så arbejdet med interessenterne lykkes. Vi forventer at du har mindst fem års erfaring med projektledelse af anlægsprojekter og vi ser gerne at du har arbejdet inden for vandforsyningsområdet. Du formår af omsætte tekniske specifikationer og kontrakter til virkelighed og (for den ene stillings vedkommende) også at formulere disse krav i udbud af rammeaftaler.

  • Kendskab til myndighedsarbejde er en stor fordel
  • Det er en forudsætning for jobbet, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Om jobbet udtaler din kommende kollega:

”Jobbet som projektleder er meget spændende, og hverdagen er afvekslende med et hav af varierende opgaver, som spænder fra dialog med borgere, myndigheder, entreprenører og andre interessenter og leverandører ” (Palle, Projektleder i Vandledningsteamet).

15 engagerede kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Ud over Palle får du 15 dygtige og engagerede kolleger, som er en del af Kildeplads- og Vandledningssektionen i Projekt- & Byggeledelse, der bl.a. renoverer kildepladser og arbejder med ledningsprojekter. Sektionen er kendetegnet ved en fælles entusiasme for drikkevandsforsyning og en interesse i at arbejde projektorienteret samt at bidrage og sparre med hinanden på tværs af forskellige fagligheder.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 22. november 2022 Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lene Markvard, sektionsleder, 2795 4165. Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder