Gå til hovedindhold
Jobbet "2 projektledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

Københavns Universitet søger 2 projektledere, der sikrer verdens bedste rammer for forskning og uddannelse

En spændende kompleks projektportefølje stiller krav til din erfaring, faglighed og evnen til at levere som aftalt
Du bliver ansat i Campus Service og indgår i projektledergruppen i Campus Byggeri
Campus Byggeri er Københavns Universitets (KU) bygherre for ombygninger og renoveringsprojekter af laboratorier, tekniske installationer, ind- og udvendig vedligehold af Universitets omfattende campus- og bygningsmasse.

Vi gennemfører alt fra tekniske laboratorieprojekter på unikke faciliteter til små og store projekter med bygningsvedligehold af en ikonisk campus og bygningsportefølje med mange interessenter.

Som projektleder i Campus Service er du bygherren, der sikrer at projekternes kommer rettidigt i mål. Du trives derfor både i et tæt samarbejde med de interne interessenter på KU og med at sørge for, at de eksterne rådgivere, entreprenører og andre samarbejdspartnere får leveret de aftalte opgaver.

Som projektleder har du indgående kendskab til og erfaring med byggeriets aftalesystem, og brænder for at levere bæredygtige løsninger
Du er struktureret, selvstændig og skaber fremdrift. Du har erfaring med og kan:

  • gennemføre brugerafklaringer såvel funktionelt som teknisk
  • stå for styring og samarbejde med rådgivere- og entreprenører
  • kommunikere på dansk og engelsk skriftligt og mundtligt klart og præcist
  • anvende alsidige digitale værktøjer,
  • forstå aftalesystemet, byggekontrakter, budgetter og regnskaber
  • lide udviklingsopgaver som f.eks. vedligeholdsplaner for KU’s bygningsmasse

Du bevarer fatningen og holder retningen, selv i pressede perioder med respekt for KU´s kerneforretning (forskning og uddannelse), budgetter, deadlines og den aftalte kvalitet.

Din profil:
Du er åben, robust og vil have orden i dine arbejdsopgaver
Som projektleder for bygherrerolle har du flg. faglige profil:

  • Uddannelse: arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør , maskinmester, installatør eller anden tilsvarende uddannelse

Du søger fordi:
Du forstår og ønsker at levere bæredygtige løsninger i begrebets fulde betydning.  Bygninger skal understøtte uddannelse og forskning med fokus på et godt studie- og arbejdsmiljø. Det er udfordrende, men på samme tid inspirerende at forstå og få alle involverede til at bidrage på hver deres felt, så løsningerne fungerer for både forskere, studerende og driftspersonale.

Du indgår i et kompetent team med gensidig faglig sparring og et godt socialt arbejdsmiljø. Hertil kommer, at der er en stor grad af fleksibilitet ved tilrettelæggelse af arbejdet.

Som projektleder bliver du en del af sektionen Campus Byggeri, og vil referere til Byggechef Suzanne Søderberg.

Løn & ansættelsesvilkår:
Vi søger to fuldtidsstillinger.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten), eller cirkulære om organisationsaftale bygningskonstruktører mv. i staten, eller cirkulære om organisationsaftale for maskinmestre i land, eller cirkulære om organisationsaftale for håndværkere.

Der vil være mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af erfaringer og kompetencer.  Tiltrædelse 1.6.2020 eller tidligere.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information & ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte byggechef Suzanne Søderberg på Tlf.: 2056 0080.

Send venligst din ansøgning via Jobportalen, vedlagt CV og relevante eksamensbeviser ved at trykke på ”ansøg”, så den er os i hænde senest kl. 9.00 onsdag d, 15. april 2020 . Første samtaler finder sted d. 24. april og anden samtale forventes at finde sted i uge 18.

Om Campus Service, Københavns Universitet:
Campus Service (CAS) skaber og vedligeholder de fysiske rammer om Københavns Univers­itet og optimale faciliteter til 36.000 studerende og 9.000 ansatte. CAS’ kerneopgave er at sikre et godt fysisk uddan­nelses-  forsknings- og arbejdsmiljø for universitetets studerende, forskere og øvrige ansatte.

CAS koordinerer universitets bygge- anlægs og bygningsdriftsopgaver. Universitetets campusområder omfatter knap en million kvadratmeter.  

CAS sætter en ære i at skabe fysiske rammer af høj internationale kvalitet ved at inddrage brugere, myndigheder og samarbejdspartnere i de forskellige projektfaser.

Læs mere på www.cas.ku.dk ;

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder