2 maskinmestre til drift af vandværker
Vil du være med til at producere sundt og rent drikkevand til 1 million kunder?
HOFORs største indsats på vandforsyningsområdet i disse år er moderniseringen af vandværker, hvor vi samtidig etablerer vandbehandling til blødgøring af vandet. Vi lancerede det første moderniserede vandværk med blødgøring i 2017, og vores mål er, at blødgjort vand i 2025 udgør 75% af vandforsyningen til hovedstadsområdet. Det kræver en massiv indsats at gennemføre moderniseringen.
Vi styrker derfor nu vores driftsorganisation, som spiller en vital rolle i både udvikling og design af de nye vandværker, så driften af dem kan fungere optimalt. Ny teknologi og moderne anlæg stiller nye krav til kompetencer og læring, og med denne stilling, kommer du til at være med som frontløber inden for vandforsyning.
Idriftsættelse og drift af nye vandværker
Som vores nye maskinmester vil du, sammen med gode kolleger, deltage i indkøring, idriftsættelse og efterfølgende drift af nye vandværker og især de tilhørende centrale blødgøringsanlæg
Din faglige stolthed og interesse vil være central i jobbet. Du skal kunne sætte dig så grundigt ind i processerne, at du bliver nøgleperson på disse anlæg, og vil være i stand til at assistere kolleger med drift, problemløsning og efterfølgende optimering på anlæggene. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med driftens øvrige medarbejdere, heriblandt flere andre maskinmestre med lignende færdigheder og funktioner i vandforsyningen.
Som led i din opstart vil du den første tid blive lært op i Driftcentralen for at få overblik over vores store produktionsanlæg. Vi står endvidere overfor at skulle idriftsætte et blødgøringsanlæg senere på året, hvor du skal deltage sammen med mere erfarne kolleger for at sikre, at du lærer processen og driften så detaljeret som muligt, inden de næste anlæg bliver færdigbygget.
Teamplayer med erfaring inden for projektarbejde
Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester, gerne med erfaring fra projektarbejde i forsyningsvirksomhed. Vi er nysgerrige efter at høre, om du er dygtig til pumper, styringer, commissioning eller noget helt andet, der kan gøre dig til en værdifuld del af vores team.
Derudover forventer vi at du:
- Har en positiv indstilling og sans for godt samarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med mange forskellige kollegaer på opgaver og projekter
- Er nysgerrig, videbegærlig og interesseret i at have det ansvar som følger med arbejdet i en forsyningsvirksomhed
Vi ser frem til at byde dig velkommen
Du bliver en del af Team Avanceret vandforsyning og Lokale værker i produktionen, og vil indgå i et velfungerende, behageligt fællesskab, hvor vi passer på hinanden og har en god, spændende og sjov hverdag. Vi har respekt for hinandens færdigheder, personligheder og syn på livet, og vi søger hele tiden at udvikle os. Teamet er en god blanding af maskinmestre, håndværkere og drikkevandsoperatører.
Du får kollegaer, der, ligesom dig, går op i vores faglighed og er stolte af vores produkt.
Du kan læse mere om HOFOR og vandproduktionen på https://www.hofor.dk/privat/vand/
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 16. juni 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Bo Nordahl Sværke, Konstitueret teamleder, på 2795 4415 eller Bobo@hofor.dk. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg” i højre side
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.