Gå til hovedindhold
Jobbet "​Er du it-studerende med ambitioner inden for webdesign og webudvikling?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Mediehuset Ingeniøren søger en studentermedhjælp, der skal understøtte udviklingen af vore digitale medier på både web og mobile platforme.

Vi søger ikke en udvikler, men en person med teknisk forståelse, der brænder for konceptudvikling, usability, design, digital kommunikation og digitale medier, der gør en forskel for brugerne. Erfaring i Mac-programmet Sketch er en klar fordel.

Du vil komme til at sidde i mediehusets afdeling for digital udvikling, der består af 6 webudviklere, 2-3 studenter og en chef for digitale medier. Her vil du være med til at udvikle og skabe fremtidens ing.dk, version2.dk og jobfinder.dk, der er mediehusets primære websites. Vores grundlæggende platform er CMS'et Drupal, som du vil få stort kendskab til.

Konkret vil du som studentermedhjælp komme til at arbejde med informationsarkitektur, wireframing, kravspecifikation, test, dokumentation og support af vore primære websites - og vedligeholdelse af cirka 10 mindre websites.

Du vil blive en del af et moderne mediehus med stor fokus på det digitale område, herunder mobile platforme, sociale medier og aktiv brugerinddragelse. Du vil få en bred snitflade, hvor du skal samarbejde med redaktionerne på Version2 og Ingeniøren, salgsafdelingen, marketing og en række eksterne parter.

Vi forestiller os, at du læser it på universitetsniveau og at du brænder for det digitale område og har teknisk indsigt. Du skal helst have mindst to år tilbage på dit studie.

Mediehuset Ingeniøren bor på Kalvebod Brygge, hvor vi kan tilbyde en attraktiv kantine og et godt og sjovt arbejdsmiljø. Du vil komme til at arbejde 1-2 dage om ugen.

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning via "Ansøg" linket. Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til chef for digitale medier Jesper Bille ​Haun på jbh@ing.dk eller ringe på telefon 33 26 53 00.

Opgaver til studentermedhjælp

  • Udarbejdelse af design i Sketch
  • Udarbejdelse af dokumentation/vejledning til platforme
  • Udarbejdelse af oplæg, kravspecifikation og issues
  • Udarbejdelse af mindre Drupal websites
  • Test af ny kode/moduler / håndtering af issue-kø
  • Support af vore brugere

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København V
keyboard_arrow_up
Startdato
14. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
14. september 2017
phone
Kontakt
work
Type
Studiejob