The job Projektchef has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Det er en velfungerende og succesfuld afdeling, som har vundet talrige store opgaver gennem stærkt samarbejde med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Derfor kræves det, at vi altid har de dygtigste medarbejdere, som brænder for at stå i spidsen for hovedentrepriser og de største tømrerentrepriser på nogle af de mest komplekse og ambitiøse byggeprojekter i Danmark.

I afdelingen har vi opnået en bred anerkendelse i branchen for vores høje kvalitet i den håndværksmæssige udførsel. Vi søger en erfaren projektchef, som vil videreføre den udvikling, og som har erfaringen til at sikre en byggeproces med høj kundetilfredshed, høj medarbejdertilfredshed og et godt økonomisk resultat. Du bliver tilknyttet vores kontor i Søborg.

Opgaver og ansvarsområder
Som projektchef vil du have varierende opgaver inden for projektledelse, økonomi og planlægning, og du vil få en stor kontaktflade til kunder og øvrige samarbejdspartnere. Som projektchef får du selvstændigt ansvar for projektet. Du vil i samarbejde med produktionslederen, stå for den daglige ledelse af projektet og vores egenproduktion hvor du vil blive budget- og resultatansvarlig.

Derudover forventes det, at du rettidigt sikrer et godt projektgrundlag for udførelsen - og ikke mindst, at vi sammen finder den optimale løsning. Endvidere skal du sikre en byggeproces, således at byggeriet altid afleveres til kunden uden fejl og mangler.

Du kommer primært til at arbejde med hovedentrepriser, hvor en tungtvejende andel af projektet er tømrerarbejder. Du bliver derfor ansvarlig for projekter med både egenproduktion og generel styring. I tømrerafdelingen har vi opgaver i størrelsen 5-140 millioner, og får du mod på større udfordringer, så har vi styringsopgaver i milliardklassen andre steder i MT Højgaard Danmark.

Om dig
Du har tømrerbaggrund og er formentlig uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende suppleret med en masse erfaring og god sund fornuft. Derudover har du erfaring med ovenstående opgaver og ansvarsområder. 

Du har et godt overblik og styr på din projektledelse. Du arbejder måske allerede i dag med store entrepriser inden for tømrerproduktion og styring, og du har 5-10 års erfaring med entrepriseledelse af både fag- og hovedentrepriser.
For at opnå succes i rollen som projektchef er det vigtigt, at du er åben og god til at skabe langvarige samarbejdsrelationer.

Vi tilbyder
I MT Højgaard vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har masser af inspirerende og komplekse opgaver, som du er med til at løse. Dine kollegaer er både ambitiøse og kompetente. Miljøet er dynamisk, og du får gode muligheder for personlig- og faglig udvikling og en lønpakke der afspejler de forventninger, der stilles.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt sektionsdirektør Michael Christiansen på telefon 22 70 93 87. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den søndag 29.november 2020. Tiltrædelse efter aftale.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi skaber de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. Mød os på mth.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.