The job Regional IT søger Test Manager has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

En af Danmarks største IT-afdelinger, Regional IT i Region Syddanmark, søger en stærk test manager med gennemslagskraft og evnen til at lede testopgaven i komplekse it-projekter. Er det dig?

Jobbet
Som test manager hos Region Syddanmark skal du løse problemstillinger samt styrke regionens projekter ved hjælp af dine kompetencer inden for test management. Du evner at tage ansvar for udarbejdelse af teststrategier og testplaner i samarbejde med eksterne leverandører og projektledelse. Du tager det formelle ansvar for, at den planlagte test gennemføres som besluttet, både i forhold til tid og estimat. Det forventes, at du følger op, håndterer defects samt tilretter og rapporterer på fremdrift og testresultater til projektleder/styregruppe.

Som test manager forventes det, at du kan lede og guide et testteam, men finder det samtidig naturligt selv at give en hånd med, hvis det kræves for at nå i mål. Du er typen, der gør en forskel i et projekt og arbejder og agerer åbent og professionelt. Samtidig er du interesseret i de formelle testprocesser og kan derfor bidrage aktivt til at få opbygget og vedligeholdt regionens testmodel og tilhørende processer.

Test manageren kan også blive involveret i arbejde knyttet til anskaffelsesfasen. Her vil dit arbejde bestå i udarbejdelse af prøvebilag i udbudsmaterialet, herunder identifikation af hvilke testtyper, der skal gennemføres. Du bidrager tillige med kvalitetssikring af det øvrige udbudsmateriale.

Som test manager forventes du at reagere proaktivt, og velfunderet i udførelsen af funktionen. Du formår at indgå i en argumenteret og balanceret dialog med projektledelsen, der bringer værdi til projektet, så de bedste løsninger opnås, og bringer projektet fremad og i mål til tiden. Du er kommunikativ stærk, og formår at formidle budskabet så det er tilpasset målgruppen. Du dokumenterer naturligt dine beslutninger og planer, så det er tydeligt på hvilket grundlag projektet er funderet.

Da Region Syddanmark er en stor virksomhed og flere projekter derfor er meget omfangsrige, må du forvente at skulle arbejde langsigtet med flere af dine projekter. Vi er fx i øjeblikket i gang med et større projekt vedrørende elektroniske patientjournaler. Du kan forvente også at skulle bidrage til mindre komplekse projekter, samt til mange andre varierede opgaver, så du vil få en foranderlig hverdag med skiftende opgaver.

Kvalifikationer

  • Konkret og praktisk erfaring i rollen som test koordinator eller test manager
  • Erfaring med testplanlægning (teststrategi/plan, estimering, metrikker, risiko, testdesign)
  • Erfaring med defect håndtering
  • Erfaring med tids- og ressourceallokering samt testopfølgning og rapportering
  • Evnen til at opbygge, lede og støtte testteams
  • Erfaring med et eller flere testværktøjer
  • Evnen til at kommunikere på alle niveauer i en stor organisation
  • Uddannelse eller kurser inden for Test Management – gerne ISTQB certificerede kurser

Derudover forventer vi, at du:

  • har analytisk sans
  • har veludviklet evne til at planlægge det gode testforløb
  • har gennemslagskraft, der gør, at test er en prioriteret del af de projekter, hvor du deltager
  • bevarer overblikket – men samtidig har sans for detaljen
  • arbejder selvstændigt, effektivt, struktureret og målrettet
  • Som person er du udadvendt og bliver motiveret af udfordringer. Du har en god situationsfornemmelse og formidler dine meninger og input konstruktivt. Din positive tilgang og din handlekraft gør, at du opleves som proaktiv og professionel, hvilket betyder, at projekterne står stærkt med dig på holdet. Du skal have et veludviklet overblik og kunne koordinere, hvornår testindsatsen skal forekomme i de forskellige projekter.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med masser af projekter, stabilitet og høj jobsikkerhed.

Hos os har du rig mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet inden for fleksible rammer, og gode muligheder for videre faglig og personlig udvikling.

Yderligere oplysninger
Du ansættes på fuld tid med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. På grund af arbejdets natur, forventes der at forekomme rejseaktivitet i regionen.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, og tæller i alt ca. 240 medarbejdere. Dertil kommer yderligere ca. 300 IT-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.  

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.  

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. 

Du bliver en del af afdelingen for Projekter og Test, som består af ca. 35 medarbejdere. I afdelingen sætter vi stor pris på sparring og videndeling, så vi hele tiden forbedrer os. Vi har en uformel tone – der arbejdes hårdt og professionelt, men humor er også en væsentlig del af vores hverdag. Vi har desuden fokus på både faglig og personlig uddannelse, så du må forvente at udvikle dig sammen med afdelingen.

Arbejdsstedet er i Kolding på Kolding sygehus.

Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 19. april 2020.

Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag d. 22. april og evt. 2. samtale vil finde sted mandag d. 27. april. Du vil evt. blive bedt om at udfylde tests mellem de to samtaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Mette Herting på 2920 1173.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder