The job Projektleder has expired.
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ser du dig selv i rollen som rådgiver med fokus på at optimere og gennemføre byggeprojekter? Så har vi måske jobbet til dig.

Newsec søger nye medarbejdere til afdelingen i Kgs. Lyngby. Er du uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør? Vil du arbejde med tværfaglig projektledelse af udvikling og ombygning af erhvervs- og boligejendomme for nogle af Danmarks største spillere på ejendomsmarkedet? Så er du måske en af vores nye medarbejdere.

Du bliver en del af vores projekt- og bygherrerådgivningsafdeling, hvor du får 42 engagerede og kompetente kolleger at sparre med.

Newsec projekt- og bygherrerådgivningsafdeling er en af Danmarks førende inden for udvikling og modernisering af erhvervsejendomme, fornyelse af lejemålsindretning samt renovering af boligforeningsejendomme.

Udvikling, renovering og ombygning af erhvervsejendomme, butikscentre og boligforeningsejendomme er blot nogle af de områder, du kommer til at beskæftige dig med i din rolle som rådgiver for bygherrer.

I tæt samarbejde med Newsecs øvrige afdelinger får du ansvaret for at planlægge, projektere, gennemføre og styre projekter inden for de tekniske, økonomiske og tidsmæssige rammer der er aftalt med kunden.

Som projektleder kan dine arbejdsområder i hovedtræk blive:

  • Rådgivning af nogle af ejendomsmarkedets største investeringskunder og boligforeninger. 
  • Projektudvikling af eksisterende ejendomme i vores kunders ejendomsporteføljer. Fx konverteringssager og optimering af ejendommene. 
  • Udbud af projekter i bl.a. total-, hoved-, og fagentrepriser, herunder også projekteringsledelse og programmering.
  • Styring af tid, kvalitet og økonomi på projekter 
  • Byggeledelse og tilsynsopgaver i udførelsesperioden

Du skal sætte kunden i centrum
I Newsec er vi kendetegnet ved at være værdiskabende. Det er derfor en forudsætning for succes i jobbet, at du formår at sætte kunden i centrum. Via indgående kendskab til kunden forstår og evner du at samarbejde på tværs og sætte organisationens forskellige kompetencer i spil i forhold til opgaven og de udfordringer, som kunden står over for.
Som person er du handlekraftig og trives i den koordinerende rolle. Du er udadvendt og kan kommunikere med alle lag i en organisation. Din tilgang til opgaven er struktureret og helhedsorienteret. Du forstår vigtigheden af at tilvejebringe bygherren et oplyst beslutningsgrundlag og inddrager andres synspunkter uden at miste evnen til at eksekvere når det er nødvendigt.

Vores ønsker til din faglighed:

  • En relevant ingeniør- eller bygningskonstruktøruddannelse med +5 års projektledererfaring fra byggebranchen.
  • En stærk faglighed inden for et af de tekniske bygningsfag, samt interesse og erfaring inden for ovenstående arbejdsområde.
  • Indgående kendskab til planlægning og sagsstyringsværktøjer (fx AutoPilot), vil også være en stor fordel.

Endvidere taler og skriver du flydende dansk, og har du tidligere ledet tværfaglige projekter for ejendomsporte¬føljeejere med en kommerciel dagsorden vil det være en stor fordel.

Hvorfor skal du vælge Newsec?
I Newsec kommer du dagligt til at arbejde tæt sammen med beslutningstagere og får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du bliver en del af dynamisk hus med et højt fagligt og socialt inspirerende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Løn aftales ud fra kvalifikationer og kompetencer, og vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring samt øvrige goder.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Møller Pedersen på telefon 2986 0584 .

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag via nedenstående link.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder