The job Specialist inden for højspændingskomponenter og systemer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Energinet og energibranchen er under stor forandring. Om bare 10 år skal alt strøm i Danmark være fra vedvarende energikilder, og i 2050 skal Danmark være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Energinet Eltransmission arbejder med at udvikle Danmarks fremtidige eltransmissionsnet, der som led i den grønne omstilling står over for milliardinvesteringer de kommende mange år. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at vores anlæg bliver driftet og udviklet optimalt – og her får du en særlig rolle. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Tekniske analyser og udviklingsopgaver
Du bliver en del af afdelingen Asset Optimering, som er en del af et større asset-område i Energinet Eltransmission. I området Asset har vi række strategiske pejlemærker, som vi aktivt arbejder med. Vi arbejder for at fastholde og udvikle fagligheden omkring vores anlæg gennem personlige kompetencer og faglighed samt via fagmiljøer med tværgående deltagelse i Eltransmission. Data og digitalisering på anlæg og andre systemer er en væsentlig støtte til fagligheden og skal lette vores processer, skabe overblik og sikre vores faglige beslutninger. Samtidig udvikler vi vores ansvar som forvalter af Eltransmissions anlæg, så vi understøtter den grønne omstilling og sikrer miljøet

Med din faglighed og erfaring er du med til at sikre fortsat effektiv drift og udvikling i relation til vores strategiske pejlemærker. Helt konkret betyder dette, at du bringer din viden ind i reinvesteringsprojekter, hvor du er med til at sikre, at Eltransmission vælger de rigtige løsninger. Du udarbejder analyser på anlæg med baggrund i data fra bl.a. SAP (stamdata og måledata), tekniske data fra forskellige sub-systemer (fx MSM, DGA) samt kontrolsystemer – og optimerer og udvikler på målemetoder og analyser. Via fagmiljøer og egen indsats anbefaler og sikrer du faglige beslutninger på anlæg. Sideløbende deltager du i og gerne leder projektaktiviteter med øje for, hvordan Energinet kan drive anlæg mest optimalt med de eksisterende komponenter og systemer. I tæt samarbejde med fagspecifikke kolleger understøtter du data og digitalisering ved at udvikle modeller, der fortæller om komponenter og systemers tilstande og behov for anderledes overvågning ved hjælp af bl.a. IoT-teknologier. Forståelse for den økonomiske dimension i det tekniske herunder OPEX og CAPEX i praksis og på delkomponentniveau er en fordel, da du derved støtter vores rejse ind i økonomisk regulering med det tekniske perspektiv.

Glæd dig til at blive en del af et stærkt fagligt team, hvor du i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger er med til at sikre optimering af vores anlæg. Du får både mulighed for at indgå i udviklende fagmiljøer og for at arbejde med tekniske løsninger i internationale organisationer som Cigre, IEEE, CIRED, NordAM. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Erfaren teknisk profil med stor indsigt i og interesse for højspændingskomponenter
Vi forventer, at du har en relevant baggrund som fx ingeniør eller en anden teknisk relevant baggrund. Du har ideelt minimum 5 års erfaring samt et indgående kendskab til visse højspændingskomponenter og tilhørende systemer.  Du har erfaring med at arbejde tæt sammen med andre teknikere i en samlet indsats, men også gerne alene. Udover erfaring med en eller flere komponenttyper, skal du gerne have et grundlæggende kendskab til højspændingskomponenter, såsom koblingsudstyr, relæbeskyttelse, transformatorer, roterende maskiner, linjer eller HVDC. Desuden er du god til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk.

Som person er du resultatorienteret og trives med at arbejde selvstændigt, men sætter samtidig videndeling og samarbejde højt. Du arbejder struktureret og har stærke analytiske evner med øje for den større strategiske helhed, du agerer i. Du værdsætter tværgående samarbejde og dine relationelle kompetencer giver dig gode forudsætninger for at arbejde på tværs af fagområder. Det er vigtigt, at du er nysgerrig og opsøgende i dit samarbejde med andre og evner at kommunikere konstruktivt med dine samarbejdspartnere samt være vedholdende, når der er behov for, at du står fast ved din faglighed. 

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 3. marts 2020. Vi forventer at afholde 1. samtale 11. marts 2020 og 2. samtale 23. marts 2020.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Wedege på telefon 5196 1101 eller gruppeleder Jakob Bruun Andersen på telefon 5138 0702. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder