The job Mekanisk konstruktør has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Mekanisk konstruktør i front for kundetilpassede automationsløsninger i verdensklasse

Vil du udvikle avancerede montage- og pakkelinjer til verdens førende farmaproducenter? Er du nidkær, fagstolt og vil du være medspiller på et passioneret hold, som hver dag presser grænserne for det teknisk mulige? Så kan du nu blive teknisk udfordret som mekanisk konstruktør hos SVM.

Lidt om dit nye job
I en fuldtidsstilling som konstruktør i Engineering bliver du del af en gruppe på ca. 60 dygtige specialister indenfor mekanisk, hardware- og softwaredesign. Som del af et team af 2-8 konstruktører under teknisk ledelse af en Lead Designer, bliver din primære opgave, at udvikle maskinmoduler ud fra kundens krav og et overordnet automationsdesign. Du har med andre ord stor indflydelse på, hvordan du løser opgaverne og ansvar for at sikre fremdrift. Dertil er det en del af din opgave, at udvikle designspecifikationer og testplaner for dine moduler. Da vi har alle processer in-house, er der kort fra tegning til virkeliggørelse af dine designs. Formelt vil du referere til Team Manager, Kenni Jørgensen.

Hvem er du?
Vi forestiller os at du har en baggrund som maskiningeniør eller lignende. Kan du supplere med et svendebrev som f.eks. mekaniker, maskinarbejder/industritekniker, automatiktekniker eller fremvise praktisk erfaring med maskininstallation, projektbaseret maskinudvikling eller programmering, er det en klar fordel.

Du har et par års erfaring med 2D- og 3D-maskinkonstruktion og du sætter en ære i, at din dertilhørende tekniske dokumentation er fejlfri.

Vi lægger vægt på, at vores nye kollega er nysgerrig, tænder på udfordringer og aldrig går på kompromis med kvalitet! Du tænker i nye løsninger, der kan imødekomme eller endda overgå kundernes  forventninger og du ser samarbejde på tværs af faggrupper som en ideel vej til at lykkes med dette. Du vil imponere os, hvis du tilmed kender til de store krav, som kendetegner medicinal-, fødevare- eller mejeribranchen. Ligeledes vil vi rigtig gerne høre fra dig, hvis du interesserer dig for udvikling af designstandarder eller drømmer om en fremtid som Lead Designer/ Teknisk Projektleder.

Hvem er vi?
SVM Automatik A/S er en udviklingsvirksomhed, som designer og fremstiller højteknologiske, turnkey specialmaskiner og automatiseringsudstyr til en række førende virksomheder indenfor den farmaceutiske industri. Hos os bliver du del af en international men jordbunden virksomhed, og du får din daglige gang i en moderne kontorbygning i udkanten af Silkeborg. Dine 135 teknisk kompetente kolleger tilbyder massevis af faglig sparring, godt kollegaskab, stort ansvar, en flad ledelsesstruktur og et læringsmiljø, der er helt i top. Som konstruktør har du gode muligheder for at udvikle din karriere f.eks. som Lead Designer, Sales & Application Engineer eller Projektleder. Måske drømmer du om, at blive prøvet af i udlandet? I så fald er der gode muligheder hos én af de andre virksomheder, der ligesom SVM er del af den italienske, familieejede Stevanato Group med ca. 3.800 medarbejdere globalt. 

Spørg og søg
Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Team Manager, Kenni Jørgensen, tlf. 5138 1933. Ellers send os dit CV og en kort ansøgning snarest muligt. Vi kalder nemlig løbende til samtale.

Deadline for ansøgning er søndag d. 16. februar 2020.

Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder