The job Vejingeniør, skov- og landskabsingeniør, landinspektør has expired.
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ny engageret kollega til vej- og trafikområdetVil du bidrage til at skabe flow og forbindelser i Greve Kommune samt sikre liv mellem bygningerne? Og vil du bidrage til at modernisere forstadens kvaliteter, så de passer til fremtidens behov - med en tæt kobling til hele vej- og trafikområdet?

I Center for Teknik & Miljø søger vi en ny engageret kollega, som kan bidrage aktivt til arbejdet med mange forskellige typer af opgaver inden for vej- og trafikområdet. Vi har fokus på samarbejde, sparring og vidensdeling, og vi sparer ikke på jokes og et godt grin.

I Greve Kommune er der højt til loftet og kort vej til beslutningerne. Vi lægger stor vægt på, at vi har det rart og sjovt med hinanden, og at vi har en uformel og respektfuld omgangstone, kaffe på kanden og en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Hos os vil du få:

  • Afvekslende opgaver og faglige udfordringer, der løses i samarbejde med engagerede kollegaer
  • Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
  • Et godt og uformelt arbejdsklima med dine kollegaer
  • En arbejdsplads med tværgående indsatser og plads til aktive bidrag i arbejdet
  • En fast stilling med en arbejdsuge på 37 timer med flexordning

Hvis du vil læse mere om stillingsprofilen klik her

I Center for Teknik & Miljø er vi en enhed, der arbejder tæt sammen på tværs af byplanlægning, vejområdet og kommunale grønne arealer. Du vil blive en del af vej- og landskabsteamet, og her vil du få 6 engagerede kolleger. Du får rig mulighed for at arbejde med mange forskellige typer af opgaver indenfor vej- og trafikområdet. Du vil komme til at arbejde med både store og små infrastrukturprojekter og myndighedsbehandling på vejområdet.

Din uddannelsesbaggrund er vejingeniør, skov- og landskabsingeniør, landinspektør eller tilsvarende. Du skal have erfaring med vej- og trafikområdet, og meget gerne erfaring indenfor myndighedsbehandling.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vej- og trafikmedarbejder Henrik Solberg Mathiesen på telefon 4397 3836 eller enhedschef for Plan, Vej og Landskab Maja Bagge Lillelund på telefon 4397 9492. Du kan læse mere om stillingen, Greve Kommune og Center for Teknik & Miljø på vores hjemmeside www.greve.dk

Vi afholder 1. samtale den 14. januar og forventeligt 2. samtale den 17. januar 2020. Forventet tiltrædelse er den 1. marts 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder