The job IT applikationskonsulent has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med til at implementere og drive vigtige applikationer for forsvaret og Forsvarsministeriets koncern, så skal du søge denne stilling.

Om os
Koncern IT understøtter gennem udvikling, vedligeholdelse og drift af IT-systemer det danske forsvars arbejde for en fredelig, demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark.

Koncern IT er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores 350 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 17.000 brugere i hæren, søværnet og flyvevåbnet kan arbejde effektivt og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at forsvaret kan løse alt fra demokratiunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning.

Hos koncern IT har vi en stærk forståelse af forsvarets mangeartede opgaver og skiftende behov. Derfor er vores rådgivning og leverancer altid dynamiske, innovative og professionelle.

Om stillingen
Sektionen for kundevendte applikationer i Digitaliseringsafdelingen er en del af koncern IT. I denne sektion kan du som medarbejder blive en del af et team, hvor din primære opgave bliver at få implementeret nye applikationer i vores infrastruktur herunder udarbejde teknisk dokumentation og deltage i kundemøder samt tekniske møder med leverandører og andre interessenter.

Typiske opgaver er:

  • Udarbejdelse af løsningsdesign for infrastrukturen til vores mange serverapplikationer.
  • Faglig koordinering med teknikere og chefer både internt og eksternt.
  • Udarbejdelse af teknisk design og - dokumentation.
  • Implementering af nye serverapplikationer i infrastrukturen.
  • Bidrag til udvikling og kodning af applikationer mv.
  • Deltage i tekniske møder med leverandører og kunder.
  • Kommunikere og samarbejde med kunder, leverandører og andre afdelinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde omkring projekter og opgaver
  • Tilsikre en løbende modernisering af forsvaret applikationsportefølje
  • Bidrage til at udvikle metoder og udvikle dig selv og afdelingen til at blive endnu bedre

Om dig
Du har en relevant teknisk uddannelse, som eksempelvis datatekniker, Datamatiker eller en tilsvarende uddannelse, hvor du har lært at begå dig i en Enterprise infrastruktur, og du har tidligere arbejdet med applikationsimplementering i en større virksomhed.

Vi forventer at du er velbevandret i Microsoft infrastruktur samt applikations implementeringer i denne.

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har kendskab til arbejdsgangen i Forsvaret.

Som person arbejder du selvstændigt, løser problemer og tager initiativ og ansvar for løsning af elementets mange opgaver. Vi ser gerne, at du kan arbejde struktureret, fleksibelt og har gode samarbejdsevner. Du er af natur omgængelig, ærlig og loyal. Det er et krav, at du kan både dansk og engelsk i skrift og tale på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som IT-konsulent (LG 3 eller 4) i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er placeret i løngruppe 3, sats 3 (Hovedstaden). Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til sektionschef Peter Hove på telefon 2117 2617 eller Gilbert Ditlefsen på 5088 9312.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Toke Rasmussen på telefon 3266 5991.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2019. Der vil løbende blive holdt samtaler.. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder