The job Engageret Teamlead til teknisk afdeling has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Til vores kunde Cryptomathic søger vi en dygtig og engageret teamlead til deres tekniske afdeling, som varetager al support af Cryptomathics kunder samt intern systemadministration. ​Cryptomathic er meget anerkendt world-wide for deres udvikling og implementering af sikkerhedsløsninger baseret på kryptografiske teknikker og protokoller. De leverer produkter og systemer til en lang række virksomheder og institutioner over det meste af verden.  
 
Teknisk afdeling står for den daglige kontakt til tekniske medarbejdere og driftansvarlige hos kunderne og arbejder tæt sammen med Cryptomathics egne udviklere. Desuden har afdelingen ansvaret for al systemadministration på hovedkontoret i Aarhus og i virksomhedens kontorer i hhv. Europa og USA. Afdelingen deltager i arbejdet med vedligeholdelse af virksomhedens sikkerhedspolitikker samt i forbindelse med security audits.  
 
Du får en udfordrende stilling, hvor du som teamlead har ansvar for at teamet fungerer optimalt og at opgaverne bliver prioriteret og løst planmæssigt. Du sørger for at lave statusrapportering, allokere ressourcer og koordinere arbejdsplaner for teamet. Du afholder udviklingssamtaler og har fokus på teamets trivsel i det daglige.  
Du deltager på dagligt basis med at løse opgaver i teamet, og du vil også indgå i den attraktive vagtordning. Der vil forekomme rejseaktivitet et par gange om året. Dette vil være aftalt i god tid og være af kort varighed. 
Du refererer til Cryptomathics tekniske direktør, som du også vil være i løbende dialog med. 
Der vil naturligvis være en introduktionsfase, hvor teamet hjælper dig med at blive fortrolig med Cryptomathics løsninger og kunder.  
 
 
Faglige kvalifikationer 
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har arbejdet med teknisk support, og du har meget gerne erfaring som teamlead. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med systemadministration og ledelse af mindre teams. 
Du har solid erfaring med netværk, databaser og konfiguration af servere i både Linux og Windows miljøer.  
Du er uddannet ingeniør, datamatiker eller lign. 
Du forventes at du er velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk. 
 
 
Personlige egenskaber 
 Du er først og fremmest en positiv, nærværende og motiverende leder med gode kommunikationsevner, og du er hurtig til at sætte dig ind i forskellige tekniske problemstillinger. Du er god til at tænke i helheder og har et naturligt overblik, således at det er naturligt for dig at prioritere og træffe beslutninger.  
Ligeledes er du udadvendt og udpræget serviceminded, holder af teknik og er en god problemløser. 
 
 
Du tilbydes 
En spændende og ansvarsfuld stilling blandt dygtige og engagerede kollegaer i en anerkendt virksomhed. Rig mulighed for at udvikle dig fagligt og som teamlead. En udfordrende hverdag med et højt teknisk fagligt niveau.  
 Lønpakken indeholder både pensionsordning og sundhedsforsikring samt fri parkering i Aarhus midtby. Desuden har de mange sociale arrangementer via deres personaleforening.  
 

Cryptomathic  
Cryptomathic er beliggende i Aarhus C. De er 45 medarbejdere i Aarhus, hvoraf 35 er softwareudviklere, og ca. 65 medarbejdere i alt inklusive deres salgskontorer i UK, USA og Tyskland.  

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.