The job It-chefprojektleder til højt profilerede og komplekse it-projekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vær med til at initiere, lede og forankre omfattende it-projekter, som sikrer understøttelsen af det danske energisystem og den grønne omstilling. Som it-chefprojektleder hos Energinet får du en central og attraktiv rolle i højt prioriterede og ledelsesmæssige komplekse it-programmer/projekter med stor samfundsmæssig betydning. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Spydspids for fremdrift og forankring af it-programmer/projekter
Vores it-projekter er både teknisk og organisatorisk komplekse projekter, som stiller høje krav til såvel dine faglige som dine ledelsesmæssige kompetencer. I din rolle som chefprojektleder bidrager du til at realisere Energinets strategi gennem mål og handling og får rig mulighed for at påvirke udviklingen af projektmiljøet i organisationen.

Som chefprojektleder hos Energinet driver du de største og mest komplekse projekter og formår samtidig at håndtere organisationens mange enheder og interessenter. Du har stor indsigt i og sikrer effektiv skalering og brug af projektmodellen, og du bidrager i høj grad til udvikling af denne. I visse projekter forestår du forhandlinger, og i tæt samarbejde med vores jurister og indkøbere benytter du din erfaring og juridiske indsigt i håndteringen af aftaleprocessen. Samtidig er du garant for, at projekterne opbygger en stærk adfærd omkring risikostyring og sikrer en tæt opfølgning overfor projektets leverandører. Ligeledes sikrer du håndtering af tværorganisatoriske ændringsbehov og holder fokus på at undgå suboptimering. Du evner at levere ledelsesmateriale på højt niveau og formidler de mest komplekse projekters rationale og indhold på en enkelt og forståelig måde. Derudover har du en stærk evne til at håndtere relationer og forstår at inspirere og motivere teams på tværs af geografiske og organisatoriske grænser til trods for mulige interessekonflikter.

Du kan se frem til et job, hvor du får mulighed for at lede strategiske projekter eller programmer, der påvirker tværorganisatorisk i Energinet.

Samarbejdsorienteret ledelsesprofil med gode kommunikationsevner
Med din personlige gennemslagskraft og solide faglige erfaring er du i stand til at sikre fremdriften i projekterne. Som person arbejder du struktureret og med stort overblik, ligesom du har fokus på høj kvalitet. Du er leveranceorienteret og sætter en ære i at holde, hvad du lover. Samtidig er du forretningsorienteret og god til at kommunikere, så du kan forklare og begrunde dine beslutninger.

To ledige stillinger

Vi søger to chefprojektledere, hvoraf den ene stilling retter sig specifikt mod ledelse af vores it-sikkerhedsprogram.

Chefkonsulent for it-sikkerhedsprogram
Vi søger en erfaren programleder til gennemførelse af et tværorganisatorisk program til sikring af Energinets høje målsætning for informationssikkerheden. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området for informationssikkerhed eller har stor interesse i at lære mere om informationssikkerhed. Udover tidligere nævnte opgaver medvirker du til den overordnede styring af informationssikkerhed i Energinet og bringer input hertil. Det bliver dit ansvar at sikre koordinering mellem informationssikkerhedsagendaen i Energinet og eksekvering af programmet. Du indgår i tæt samarbejde med Energinets it-sikkerhedschef og afdelingen for informationssikkerhed.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Ansøg", så vi har den senest 7. februar 2018. Du bedes anføre ”chefprojektleder - it-sikkerhed” i din ansøgning, hvis du kun søger stillingen til it-sikkerhedsprogrammet. Vi forventer at holde første samtale 20. februar 2018 og anden samtale 23. februar 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for IT Sikkerhed Kewin Peltonen på 3092 3035 eller afdelingsleder for IT Projektledelse Søren Wamsler på 3092 3127. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder