The job Teamleder til Team Vej og Park has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Om jobbet
Bliv en del af en spændende arbejdsplads

Har du lyst til at arbejde midt i et af Danmarks største og mest spændende industriområder og være med til at skabe gode og unikke rammer for erhvervsudvikling og bosætning?

Kalundborg Kommune er midt i en spændende udvikling, hvor vi på tværs af mange sektorer skaber bæredygtig vækst - både i respekt for miljøet og med fokus på en sund økonomi.

Kalundborg er den grønne industrikommune, hvor ressourceeffektivitet er nøgleordet for såvel planlægning som drift. Vi brænder for at se muligheder, arbejde på tværs og finde nye løsninger.

Kommunen har cirka 49.000 indbyggere.

Vi søger en ny teamleder til Team Vej og Park
Team Vej og Park er et administrativt team, der beskæftiger sig med trafiksikkerhed, færdsel, belægningsarbejder, brovedligeholdelse, vejafvanding, lovgivning inden for vejområdet, grøn pleje med videre. Teamet har et tæt samarbejde med kolleger på andre fagområder - for eksempel inden for økonomi, kultur, fritid, plan og byg. Herudover har teamet en tæt relation til kommunens entreprenørafdeling.

Den nye teamleder vil blive leder for 11 medarbejdere med forskellig baggrund og erfaring.

Teamlederen skal arbejde med en fortsat udvikling af teamet med henblik på at sikre balance mellem kvalitet, effektivitet og trivsel i teamet.

Teamlederen skal endvidere understøtte den faglige udvikling af området og en innovativ tilgang til opgaverne med fokus på digitalisering og tværgående samarbejde.

Den nye teamleder vil i høj grad skulle samarbejde med andre enheder i kommunen - og vil blandt andet i samarbejde med sine medarbejdere, kolleger og den øvrige ledelse stå for:

  • En stærkere planlægning af områdets opgaver
  • En styrkelse af samarbejdet med interne og eksterne samarbejdsparter
  • En videreudvikling af strukturen omkring økonomi- og anlægsstyring på området
  • En videreudvikling af den bruger- og kundeorienterede tilgang
  • En øget fokusering på borgerinddragelse i områdets opgaver
  • En videreudvikling af kvalitetsledelsessystemet på det tekniske område

Se endvidere person- og jobprofilen for teamlederen her: http://reader.livedition.dk/kalundborg/1452/

Din profil
Vi forventer, at den nye teamleder:

  • kan sætte opgaven i midten og skabe resultater på grundlag af viden
  • har en helhedsorienteret tilgang og kan se en sag fra flere sider
  • har stærke formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • har ledelseserfaring og/eller har lyst til at prøve kræfter med ledelsesopgaven
  • har viden om og/eller interesse for opgaverne på vej- og parkområdet
  • har en relevant teoretisk uddannelse, der matcher stillingen
  • kender til offentlig økonomi og driftsstyring

Derfor skal du vælge os
Der er mulighed for at opnå et selvstændigt og alsidigt arbejde i en kommune, hvor du får mulighed for indflydelse og fleksibilitet. Der er endvidere gode muligheder for at udvikle sig som leder.

Vi arbejder på at etablere et mere tværgående blik i hele organisationen, og vi har fokus på et godt samarbejde både internt i kommunen og eksternt i forhold til virksomheder og borgere.

Vi har travlt, og hverdagen kan være hektisk. Det ligger os imidlertid meget på sinde, at der er plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os at være i godt humør, og at omgangsformen på arbejdspladsen er uformel, glad og positiv.

Har du lyst til sammen med os at gøre Kalundborg Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed, så hører vi gerne fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter dine kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling, der er normeret til 37 timer pr. uge.

Arbejdsstedet vil være på Kalundborg Kommunes rådhus, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg.

Den nye leder forventes at skulle begynde i jobbet den 1. maj 2018.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse om kommunen på www.kalundborg.dk, og vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte chef for Vej, Ejendom og Affald, Lone Himmelstrup på telefon 2054 0839.

Ansøgning
Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal være modtaget hos os senest den 18. februar 2018.

Det forventes, at første samtale vil blive afholdt den 6. marts 2018 og anden samtale den 14. marts 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder