The job Linjetekniker til vedligehold i pakkerierne has expired.
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vær med til at sikre en høj leveringssikkerhed fra vores pakkerier på fabrikken i Avedøre. Chr. Hansen står over for omfattende investeringer herunder udbygning af vores pakkerier henover de kommende år. Vi søger derfor en Linjetekniker, der med grundighed og kvalitetssans kan sikre et optimalt vedligehold af vores pakkerilinjer. 
 
Du bliver en del af Vedligehold, der tæller ca. 45 engagerede kolleger med bred teknisk og administrativ baggrund. Vedligehold er ansvarlig for det kontinuerlige vedligehold af fabriks- og utility anlæg og bygninger samt håndtering af mindre projekter med henblik på at opretholde høj leveringssikkerhed med fokus på personsikkerhed, kvalitet og omkostningseffektivitet. 
I rollen som Linjetekniker får du til ansvar at lede og koordinere aktiviteterne for vedligehold af pakkelinjerne i tæt samarbejde med specialisterne og teknikerne i afdelingen, samt i tæt samarbejde med vores pakkeriafdelinger. 
 
Dine arbejdsopgaver 

  • Planlægge og administrere vedligehold på udstyr og komponenter via vedligeholdelsessystemet 
  • Koordinere det tids- og tilstandsbaserede vedligehold i samarbejde med produktionen 
  • Daglig deltagelse på tavlemøder i pakkerierne med henblik på prioritering af opgaver 
  • Deltage i forbedrings- og LEAN møder med henblik på optimering af procesudstyr 
  • Deltage i systematisk problemløsning  
  • Sikre rette beredskab ved akutte nedbrud samt langsigtet løsning 
  • Sikre en god og bred kontaktflade i fabrikken 
  • Deltage i projekter i pakkerierne, som sikrer rette overdragelse til Vedligehold 
  • Sikre kontinuitet og koordinering af vedligeholdet i de skift, der er henover 24/7 

Som Linjetekniker er du er ansvarlig for at håndtere og planlægge ressourcebehov samt kvalitetssikre vedligeholdet i pakkerierne, herunder bestille evt. nedetider, instruere entreprenører og udstede arbejdsinstruktioner og arbejdstilladelser. 
 
Glæd dig til et job i et spændende og til tider travlt miljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer samtidig med, at du specialiserer dig inden for fabriksanlæg. 
Du har sandsynligvis en teknisk baggrund som maskinmester, produktionsteknolog eller tilsvarende kvalifikationer. Derudover har du nogle års erfaring med ledelse, ligesom du har teknisk indsigt i planlægning og gennemførelse af vedligehold på fabriksanlæg, gerne fra fødevare- eller pharmaproduktion. Endelig er det et krav, at du er velformuleret og behersker engelsk i skrift og tale.  
 
Som person er du samarbejdsorienteret og har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejdet med kolleger og interessenter. Men du kan også arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar, så de rigtige indsatser bliver prioriteret. Samtidig har du en struktureret tilgang til opgaverne og kender vigtigheden af, at opgaverne følges og afsluttes. Du kommer til at arbejde i et åbent og projektorienteret miljø, så det er vigtigt, at du trives med mange mennesker omkring dig.  
 
Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via "Ansøg" linket, så vi har den senest 15. januar 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Brian Hørlykke på telefon 2230 2003. Vi forventer at holde samtaler i uge 4.
 
Du kan læse mere om vores virksomhed på www.chr-hansen.com. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder