Skip to main content
The job Windowsspecialist has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Windowsspecialist til Vestens mest dynamiske efterretningstjeneste

Forsvarets Efterretningstjeneste - FE - har en række nye og spændende opgaver og søger derfor en specialist indenfor Windows administration i denne nyoprettede stilling. Så er du Windows-haj, er du måske det profil vi søger.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Stillingen er forankret i driften, hvor vi også arbejder på stratetiske projekter. Du vil blive en del af et miljø, hvor fagligt modsatrettet opfattelser er naturlige og bidrager til vores udvikling. Arbejdet i en efterretningstjeneste er helt unikt og du vil blive udfordret såvel fagligt som personligt. Vi er ambitiøse, og det er derfor nødvendigt at kunne fokusere og prioritere for at nå sine mål til tiden.

Dine kerneopgaver kommer til at vedrøre FE’s primære tekniker på antivirus/zero day protection software og derudover ville du skulle beskæftige dig med følgende:

  • Identificering og Automatisering af udvalgte prioriterede processer indenfor primære arbejdsområder (Antivirus / zero day, Windows Core infrastructure services)
  • Windows System engineering
  • Bindeled til arkitekt teamet
  • Vedligehold af Active Directory Core services
  • Design og planlægning ift. større strategiske projekter

Du og din baggrund er vigtig
Vi forestiller os at du er uddannet datamatiker eller lignende, men er du autodidakt er du bestemt også en mulig ny kollega hos os. 
Vi forventer at du har deltaget i relevante kurser indenfor Windows 2012+, samt certificeringer med Antivirus / Zero day protection mm. 
Du har haft antivirus og zero day protection software som dit primære arbejdsområde og arbejdet som Windows system administrator. Derudover har du fungeret i system engineering rollen i forbindelse med et projekt er gået i drift.
Det er klart et plus, hvis du tilmed har erfaring som projektdeltager og har arbejdet med dokumentationsværktøjer.

Din nye arbejdsplads 
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.
Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. 

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn profil via stillingsopslaget, senest den 28-02-2019
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 10 og stiler mod en ansættelse fra 01-05-2019. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2212, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk , hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder