The job Windows Application udvikler has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du udvikle applikationer til datakommunikation til verdens største rederier?

Vores kunde Danelec Marine er i kraftig vækst med deres avancerede datakommunikationsløsninger til skibe. Derfor ønsker de at udvide udviklingsafdelingen med en særdeles dygtig softwareudvikler, som vil blive primus motor i nyudvikling og videreudvikling af Windows applikationer til flere forskellige formål.
 
Danelec Marine er den førende leverandør i verden af datakommunikationsløsninger til marineindustrien, især hvad angår Voyage Data Recorders (black box til skibe) og virksomheden står stærkt med navigations-/søkort produktet ECDIS. Desuden er de i fuld gang med at udvikle det banebrydende IoT/Big Data produkt DanelecConnect, hvormed kunderne selv kan hente rå data fra skibet efter Danelec's validering, således at data er nemt håndterbare til analyseformål. Data kan på denne måde flyttes til land - og Danelec er ligeledes i fuld gang med at udvikle en løsning, hvor data kan flyttes fra land til skibene. 
 
Dine primære opgaver vil være at udvikle 

  • Ny telemetri konfigurationsplatform til DanelecConnect
  • Konfigurationssoftware til Voyage Data Recorder Replay
  • Nyt onboard dashboard konfigurationssoftware
  • Videreudvikling af serviceværktøjer til serviceteknikere  

Markedets efterspørgsel efter velfungerende løsninger inden for ovennævnte områder er markant. Hvis du har lyst til kundekontakt og dialog om deres behov, er der også mulighed for dette.
 
Du vil indgå i et team med erfarne udviklere på disse applikationer samt et udviklingsteam i Polen. Desuden vil du i høj grad samarbejde med senior udviklere og arkitekter på Danelec Marines produkter og datakommunikationsløsninger til marineindustrien.
 
I udviklingsafdelingen arbejder de efter agile principper og med continuous delivery så vidt muligt.
 
Faglige kvalifikationer  
Du er velbevandret inden for design og applikationsudvikling inden for Windows, og har erfaring med udvikling af lignende applikationer og platforme. I dette job vil du primært skulle udvikle i C/C++, MFC samt noget GUI udvikling. Idet produktudviklingen hos Danelec i høj grad foregår på Linux og med open source værktøjer, vil det være en fordel at du også har kendskab til Linux.
 
Du har erfaring fra komplekse udviklingsmiljøer, og gerne fra internationale teknologitunge virksomheder. Du har nogle års erfaring med arkitektur/design og måske projektledelse.
 
Vi går ud fra, at du formentlig har en længerevarende uddannelse inden for softwareudvikling, f.eks. civilingeniør, datalog eller lign. Desuden kender du sikkert noget til netværksløsninger og datakommunikation og måske også til embeddede systemer, mobile applikationer, web API'er, REST/JSON og LUA.
  
Al dokumentation foregår på engelsk, og det behersker du problemfrit. 
 
Personlige egenskaber  
Det er vigtigt, at du har et godt overblik med stor faglighed, som gør dig i stand til at udvikle og udfordre andre for at skabe de mest optimale tekniske løsninger. Du kan ikke lade være med at engagere dig i projekterne og går selv gerne foran i udviklingsarbejdet. 
 
Desuden er du en teamplayer, som deltager aktivt og konstruktivt i et samarbejde og er samtidigt god til at arbejde selvstændigt. Du arbejder grundigt og systematisk med stor ansvarsbevidsthed og har stærke kommunikative egenskaber.  
 
Du er innovativ, nysgerrig, har stor interesse for nye teknologiområder og vedligeholder konstant din viden. 
 
Danelec Marine tilbyder  
En udfordrende stilling i en spændende international virksomhed, som har stor succes, en solid økonomi og som nyder stor respekt inden for deres niche. Du får stor lydhørhed over for dine ideer, mulighed for at præge og styrke teamet - og dermed hele udviklingsafdelingen, samt gode vilkår for din personlige og faglige udvikling.  
 
Her er en uformel omgangstone, og kulturen er præget af professionel faglighed, fleksibelt arbejdsmiljø og høj grad af selvstændighed. Desuden tilbydes gode løn- og personaleforhold, herunder 6 ugers ferie samt bonus og pensionsordning. 
 
Om virksomheden  
Vores kunde Danelec Marine A/S er en globalt orienteret danskejet teknologivirksomhed med højt anerkendte produkter til maritime formål. Virksomheden har en sund økonomi, er beliggende i Birkerød og beskæftiger lige nu ca. 25 medarbejdere i Danmark, samt medarbejdere i Kina, Singapore, Rusland og Polen. For yderligere information, se www.danelec-marine.com
 
Dine kommende kollegaer er passionerede og stolte af, at deres produkter inden for datakommunikation i høj grad præger udviklingen i marineindustrien og at virksomhedens udstyr er installeret på en overvejende del af krydstogt- og fragtskibe over hele verden.   
 
Interesseret?  
I Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt, idet vi vurderer ansøgninger løbende og indkalder løbende til samtaler. Hvis du har spørgsmål til jobbet eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder