The job Webudvikler has expired.
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du erfaring med webudvikling og serverapplikationer? Så kan du måske være vores nye kollega i Forsvarets Koncern IT

Om os
Vi understøtter gennem udvikling, vedligeholdelse og drift af IT-systemer i det danske forsvars arbejde for en fredelig, demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark.

Vi er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores 350 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 17.000 brugere i hæren, søværnet og flyvevåbnet kan arbejde effektivt og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at forsvaret kan løse alt fra demokratiunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning.

Hos os har vi en stærk forståelse af Forsvarets mangeartede opgaver og skiftende behov. Derfor er vores rådgivning og leverancer altid dynamiske, innovative og professionelle.
Vores værdigrundlag fordrer, at vi er ambitiøse, grundige og altid tilstræber at udvise arbejdsglæde og ordentlighed. Medarbejderne oppebærer en høj grad af selvstændighed og opfordres til løbende at tilegne sig den nyeste viden og altid efterstræbe den optimale løsning.

Dagligdagen er præget af en stærk korpsånd og ægte respekt for kolleger, kunder og samarbejdspartnere både i og uden for forsvaret.

Om stillingen
Som medarbejder i Kundevendte applikationer sektionen vil du blive en del af et team hvor jeres primære opgave er at tilsikre en stabil, sikker og effektiv drift samt udvikling og løbende modernisering af eksisterende web og serverapplikationer

Typiske opgaver kunne være:

  • Implementering og udvikling af nye applikationer til brug for forsvarets mange myndigheder.
  • Sikre en stabil og proaktiv drift
  • Løbende opdaterer og modernisere eksisterende applikationer.
  • Kommunikere og samarbejde med kunder, leverandører og andre afdelinger internt i forsvaret.

Om dig
Du har en relevant teknisk - faglig uddannelse, som eksempelvis datatekniker eller en tilsvarende uddannelse hvor du har lært at programmere og gerne vil arbejde med webudvikling og implementering af applikationer fremadrettet, du kunne f.eks være nyuddannet med programmering som speciale.

Som person arbejder du selvstændigt og tager initiativ og ansvar for løsning af elementets mange opgaver. Du skal arbejde struktureret og er fleksibel og har gode samarbejdsevner, ligesom du af natur er ærlig og loyal. Det er et krav at du kan både dansk og engelsk i skrift og tale, på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Som civil er ansættelsen og aflønningen i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til sektionschef Peter Hove på telefon 7281 4491.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 7281 9158.

Sådan søger du
Stillingen søges via linket 'Ansøg'. Har du ikke mulighed for at scanne og vedhæfte relevant dokumentation for uddannelse og CV, vil vi bede dig tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfrist er 28. februar 2019, og samtaler forventes afholdt løbende efter direkte aftale med de kvalificerede ansøgere. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.