The job Webudvikler has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Conference Manager er fortsat i kraftig vækst, og vi har brug for endnu flere hænder og hoveder til at hjælpe med at lave det absolut bedste system indenfor vores branche. 
Vi søger derfor flere webudviklere, som skal være med til at ekspandere vores web- og mobilplatforme.

Du vil komme til at sidde i udviklingsafdelingen sammen med vores 10-12 andre udviklere og grafikere, hvor stemningen er uhøjtidelig og humøret højt. 
Her vil du være en del af teamet, som står for at lege med vores Node-setup og udvikle på vores websites og som med deres faglige styrke er klar til at sparre og hjælpe dig på vej.

Din opgave vil være at udvikle i react-native til vores mobilapps og være med til at udvide vores Node med Redis-platform på web. Herudover vil du komme til at arbejde med javascript på vores webløsninger og være med til at gøre vores sites mobilvenlige. 
Du kommer til at arbejde i et stort system, som er bygget på ColdFusion med en Microsoft SQL-database, og du vil være med til at udbygge dette med nye spændende teknologier.

Om dig
Vi ser den perfekte kandidat som en person der elsker at programmere. Det er ikke så vigtigt, hvilket sprog du har programmeret i, blot du har interessen for at udvide din horisont og er klar på nye udfordringer. 
Det er vigtigt at du har basis på plads og kan fremvise, at du har erfaring med at udvikle. Det kan både være, at du privat har lavet nogle fede systemer, eller du kan have uddannelses- eller erhvervsmæssig erfaring.

Har du erfaring med et eller flere af følgende, er det selvføgelig et plus, da det i høj grad vil indgå i dit daglige arbejde:

  • HTML
  • Node
  • Javascript (React, Redux, jQuery)
  • Webpack

Skulle du have interesse for at være med til at udvikle på vores backend, er dette ikke noget problem, da vi ikke deler tingene mere firkantet op end nødvendigt.

Om Os
Conference Manager er en del af virksomheden Info-Connect A/S som beskæftiger sig med softwareudvikling, hosting og andre it-løsninger. Vi er bl.a. også ansvarlige for udviklingen af FriTilmeld.dk, Konference.dk, samt IT-drift af en række af de danske kasinoer. 
Virksomheden har eksisteret siden 1998 og har ca. 20 ansatte. Det betyder et tæt, hyggeligt og stabilt miljø, med en sjov omgangstone, hvor vi kender hinanden og der er stor mulighed for at have indflydelse på hverdagen.

Vi har stor ekspertise indenfor en bred vifte af områder og sætter en stolthed i at levere de bedste og sikreste løsninger til vores kunder. Vi har derfor som erklæret mål at blive ISO 27001 certificeret i 2017 og dermed cementere at vores produkt fortsat er markedsledene.

Vores kontorer ligger placeret nord for København, tæt på Virum og Holte station og med bus lige til døren.

Ansøgning
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt til udviklingschef Bjørn Jensen via "Ansøg" linket.

Har du spørgsmål kan du kontakte Bjørn Jensen på 8883 2049 eller via email: bj@conferencemanager.dk.

For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du kan fremvise ren straffeattest.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder