Skip to main content
The job Vindtekniker has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vindtekniker til Nysted Havmøllepark i Gedser

Vil du være med til at drive og vedligeholde vores havvindmøller?
 
Så har vi brug for dig snarest muligt som vindtekniker til Nysted Havmøllepark, hvor du sammen med dine kolleger vil være ansvarlig for at løse alle opgaver forbundet med den daglige drift og vedligeholdelse af vindmølleparken. 
 
Nysted Havmøllepark er en af verdens første havmølleparker. Havmølleparken ejes i fælleskab af Pension Danmark, Stattverk Lübeck og Ørsted. Parken består at 72 vindmøller og er placeret 10 km fra land. 
 
Som udgangspunkt kommer du til at arbejde i to uger (mandag - fredag) og har derefter én uge fri.  
 
Der er weekendvagt hver 7. uge, hele året. I sommerperioden udføres planlagt årligt service 11 timer pr. dag. Det er nødvendigt, at du har bopæl i nærområdet. I vinterperioden arbejder du som udgangspunkt kun med uddannelse, eftersyn samt evt. fejlretningsopgaver. 
 
Du bliver en del af et team, der består af 15 offshore vindteknikere og 7 onshore-kolleger. Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med teknikere fra vores leverandører. 
 
Dine arbejdsopgaver er at 

  • udføre planlagt årlig service  
  • løse ad hoc-opgaver i forbindelse med driftsstop og havari på anlæggene 
  • være med til at planlægge og løse revisions- og stopopgaver 
  • deltage i projektorienterede opgaver 
  • medvirke til løbende at udvikle vores vindmøllepark og organisation. 

 
Dine kompetencer omfatter, at du 

  • har en grunduddannelse inden for el- eller mekanikerfagene, gerne kombineret med erfaring inden for vindmøllebranchen 
  • er i stand til at arbejde med højspændingssystemer, elektriske og hydrauliske systemer samt IT/ kommunikation 
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale 
  • har it-erfaring, da store dele af vores vedligeholdelses- og QHSE-systemer primært er dokumenteret i elektronisk form.  

Desuden er du i god fysisk form. Du har naturligt stort fokus på kvalitet, helbred, sikkerhed og miljø. Du sætter din egen og dine kollegers sikkerhed højt og er indstillet på at gå foran som det gode eksempel. 
 
Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier? 
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 24. maj 2019, da vi løbende indkalder til samtaler. 
 
Du er velkommen til at kontakte Morten Skouboe, Senior Operations Coordinator, på telefon 9955 4102, hvis du vil vide mere om stillingen. 
 
Du må forvente en vis rejseaktivitet i forbindelse med oplæring, kurser, kompetenceudvikling og eventuelt arbejde på andre vindmølleparker. 
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder