Skip to main content
The job Vil du være markedets nye stærke commissioningrådgiver? has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Og vil du have spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt som del af Danmarks stærkeste team inden for driftsrådgivning og commissioning? Vi har travlt med mange spændende opgaver for vores kunder og styrker derfor vores team med endnu en kollega.

Et forretningsområde i vækst
Du bliver du en del af Danmarks største afdeling for rådgivning inden for drift af bygninger og installationer. Vi har markedsledende specialistkompetencer inden for commissioning, HVAC, CTS, energioptimering, indeklima, el, digital bygningsdrift og tilstandsvurderinger.

I det team du skal indgå i, leverer vi commissioningydelser til bygherrer i selvstændige commissioningprojekter og som del af større rådgivningsopgaver. Alt afhængigt af din baggrund kan du både komme til at fungere som commissioningleder eller som fagekspert i bl.a. udformning af commissioningkrav, granskninger og test.

Mere specifikt kan nogle af dine opgaver omfatte:

  • Ledelse af commissioningprocessen (opstille aftaler og kontrakter, prioritere og udforme krav, udforme commissioningplaner, styre commissioningloggen, organisere og følge op på granskninger, kommunikere med bygherre og byggeriets parter etc.)
  • Gennemføre og følge op på commissioninggranskninger og test, udforme testparadigmer
  • Udforme undervisningsplaner og -materiale til overlevering til driften
  • Salg og tilbudsgivning
  • Arbejde i multidisciplinære teams på tværs af organisationer
  • Deltage aktivt i den fortsatte udvikling af vores commissioningydelse, både ift. den interne organisation og i den fortsatte udvikling af commissioningmarkedet

Du har en god basisviden og er klar til at bygge ovenpå
Du har en bygge- og anlægsteknisk baggrund som f.eks. installatør eller ingeniør og min. 4 års erfaring fra bygge-/anlægsbranchen. Du har ikke nødvendigvis før beskæftiget dig med commissioning, men ønsker at lære fagområdet og arbejde med det fremadrettet.

Du er lærenem og har skabt dig solid basisforståelse gennem din uddannelse og hidtidige erfaringer - stærke kompetencer vi kan bygge ny viden oven på. Derudover har du et personligt drive for at lære nyt, og mod til at bringe dig selv i nye ukendte situationer, hvor du lærer hurtigt. Du udviser stærke samarbejdsevner både med kollegaer og kunder.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling med store personlige udfoldelsesmuligheder og en kultur, der opfordrer til samarbejde, videndeling og fællesskab. Samtidig forventer vi, at du udviser selvstændig opgavevaretagelse og ansvar.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt teamleder Tanja Henriques Schou på telefon 2723 6371, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende os din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 16. april 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder