The job Vil du se dine konstruktioner bliver til virkelighed? has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

CAD Kompagniet søger konstruktør til fastansættelse hos C&H System A/S i Næstved.

I dette job følger du dine konstruktioner fra start, til de står færdigproduceret på værkstedet.

Du arbejder med nogle af de største og markedsledende kunder indenfor deres respektive områder. Det gør, at du løbende bliver ajourført med de nyeste teknologier, som er med til at gøre dit arbejde udfordrende og afvekslende. 

Jobbet

  • Dit ansvarsområde er konstruktion af projektrelaterede materielhåndteringsmaskiner med primært fokus på C&H Systems’ egne maskiner. Over tid kan der også forekomme konstruktioner, som ikke er direkte ordrerelaterede, men som vil være en udvidelse af den eksisterende produktportefølje.
  • Du står for kontakten til kunder og leverandører, hvor du bl.a. deltager i projektmøder, sørger for den gensidige forventningsafstemning og at kravspecifikationerne efterleves.
  • Internt har du god hjælp i den tekniske designer, som på baggrund af dine modeller søger for at udarbejde detailtegningerne. 
  • I dagligdagen er du i tæt dialog med smede og elektrikere i produktionen, som du følger op på og er behjælpelig - ikke mindst i forbindelse med optimeringer. I den forbindelse sørger du for udarbejdelsen af dokumentationen inkl. beregninger af kapaciteten til brug i produktionen.
  • Du arbejder på 3-4 projekter i forskellig tempi ad gangen. Projekterne varer typisk fra 4-11 måneder. Når du er færdig med din konstruktion, kan du ca. to måneder efter, se det færdige anlæg i værkstedet.

Teamet
Du bliver en del af et selvkørende team på tre konstruktører, som sørger for, at du kommer godt ind i jobbet. 

Selvom hver konstruktør sidder med ansvaret for egne projekter, fungerer de som sparringspartnere for hinanden og er meget hjælpsomme. 

Tonen i teamet og C&H System A/S er generelt direkte, åben og humoristisk. 

Dig
Du er uddannet maskiningeniør og har måske forinden haft en håndværksmæssig baggrund. Med dig har du flere års erfaring som konstruktør - gerne fra samme eller beslægtet branche. Herfra er du vant til at inkludere bruger- og driftssikkerhed, kapacitet, m.m. i konstruktionerne.

Du er allerede erfaren bruger i SolidWorks eller et tilsvarende system.
Al dokumentation foregår på engelsk, hvilket kundemøderne også gør. Derfor skal du kunne begå dig på engelsk og ikke mindst være skrap skriftligt. Dertil skal du kunne begå dig på dansk i skrift og tale, men behøver ikke at være flydende.

Du er vant til at arbejde på flere projekter ad gangen med mange arbejdsopgaver, som du skal holde styr på og sørge for at løse. Selvom det til tider kan være udfordrende, bevarer du dit overblik og fokus.

For dig er det en naturlig ting at byde ind med nye idéer og turde tage nogle beslutninger, som ikke altid viser sig at være de mest optimale. Til gengæld kan man altid være sikker på, at du nok skal få det optimeret i sidste ende.

Kontakt
Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S. 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Britt Falk, CAD Kompagniet A/S på tlf.: 5371 9007. 

Ansøgningsfrist: 29. oktober 2016

Ansøgning og CV mærket ”CH-konstruktør” sendes via "Ansøg" linket.

Bemærk at vi løbende indkalder til samtale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder