Skip to main content
The job Vicedirektør med drive og engagement has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med til at drive og udvikle den digitale understøttelse af arbejdsgangene i over 400 statslige og selvejende institutioner? Og har du evnen til at stå i spidsen for et stort center med ca. 110 dedikerede medarbejdere og en håndfuld dygtige chefer? Så er stillingen som vicedirektør i Økonomistyrelsens Center for Systemer måske noget for dig.

Om stillingen
Du vil som vicedirektør få ansvar for drift og udvikling af vores portefølje af It-systemer, som understøtter og digitaliserer en række forretningsprocesser inden for løn, HR, indkøb og økonomi i op mod 400 statslige og selvejende institutioner. Digitaliseringen fokuserer på at optimere, effektivisere og forenkle de administrative processer i institutionerne, så vi frigør tid og ressourcer til de kerneopgaver, som har betydning for borgerne. Systemunderstøttelse af administrative processer er tæt forbundet med Økonomistyrelsens øvrige dagsordener, og stillingen fordrer et stærkt samarbejde på tværs af organisationen samt med brugere, interessenter og leverandører.

Udover systemområdet vil du som vicedirektør også få del i ansvaret for at sikre en optimal koncernstyring i Finansministeriet.

Du vil blandt andet få ansvaret for:

  • Udviklingen af en række helt nye digitale løsninger så som et nyt tilskudssystem, et nyt tidssystem og videreudvikling af Statens Lønløsning
  • Implementering og videreudvikling af Statens Budgetsystem, Statens HR system og Statens Business Intelligence løsning
  • At drive et ambitiøst arbejde med it-sikkerhed – bl.a. med tæt sparring fra Center for Cybersikkerhed
  • At sikre compliance og ’good governance’ i forhold til vedligehold, genudbud samt sikker og stabil drift af den eksisterende systemportefølje.

Om dig
Som vicedirektør er du en motiverende leder, der både formår at være tæt på driften, men samtidig tænker strategisk og visionært og forstår de udfordringer, der er forbundet med at skabe varig forandring lokalt i institutionerne.

Desuden forventer vi, at du: 

  • har erfaring med drift og udvikling af større It-projekter
  • er engageret i at forbedre den offentlige sektor
  • har en solid ledelseserfaring, både med personaleledelse, driftsledelse og på strategisk niveau
  • drives af at skabe langtidsholdbare resultater
  • har lyst til at arbejde vedholdende med implementering
  • har kendskab til håndtering af politiske processer
  • er dygtig til at skabe, vedligeholde og udvikle relationer
  • forstår vigtigheden af samarbejde, at være en engageret medspiller i direktionen, på tværs af kontorer i Økonomistyrelsen og ud mod de statslige institutioner, som er kunder på vores systemløsninger
  • tager ejerskab, også ud over sit eget primære ansvarsområde, er analytisk stærk og altid er en holdspiller.

Om os
I Økonomistyrelsen arbejder vi for en fleksibel, effektiv og professionel offentlig sektor, som leverer høj kvalitet til borgerne.  Vi har et ansvar for både at tænke nyt og sætte retning, og for at bistå med implementering af forandringer i institutionerne. Vi arbejder systematisk og professionelt med udvikling af vores egen organisation, chefgruppen og medarbejderne og forventer, at du engagerer dig i dette arbejde. Direktionen arbejder som et team med fælles mål og stærkt fokus på tillid, åbenhed og tværgående opgaveløsning. Resultater, høj kvalitet og tæt inddragelse af og sparring med vores interessenter er nøgleord for os.

Økonomistyrelsen er en styrelse i Finansministeriet, der arbejder for, at de statslige institutioner er veldrevne, og har fokus på enkel og værdiskabende styring og ledelse. Læs mere om vores styrelse på vores hjemmeside www.oes.dk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret i lønramme 38 med løn- og ansættelsesvilkår efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 2. Stillingen kan besættes på åremål på overenskomstvilkår.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Poul Taankvist via Direktionssekretariatet på tlf. 33 92 42 05 eller mail juhtr@oes.dk.

Ansøgning
Ønsker du at søge stillingen, så tryk på ”Ansøg” og send din ansøgning med CV og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest tirsdag den 21. april 2020.

Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Dronningen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17-18. 

Du må være indstillet på eventuelt at gennemgå tests som en del af ansættelsesforløbet.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder