The job Vi søger to sektionschefer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

FE søger to sektionschefer til afdelingen for Data- og Informationshåndtering

Data er det råstof vi i FE bygger vores analyser på baggrund af. I Afdelingen for Data- og Informationshåndtering er det vores opgave, at udstille de store og komplekse datatyper, FE har adgang til, på en måde så de er let tilgængelige og anvendelige for vores analytiske afdelinger.  Synes du, det er spændende at bevæge sig i krydsfeltet mellem indhentning og analyse, og brænder du for efterretningsarbejde, så søger vi en forretningsorienteret sektionschef som har evne til at få vores data operationaliseret.  

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du får ansvaret for ledelse af dygtige, engagerede og højtuddannede specialister med et stort drive. Du kommer til at have en varieret dagligdag, med  forskelligartede opgaver, herunder

  • Sikre operativ datahåndtering i efterretningskredsløbet
  • Medvirke til teknologisk bæredygtig udvikling, så vi er klar til fremtiden
  • Garantere en god arbejdsplads, hvor medarbejderudvikling har høj prioritet
  • Interessenthåndtere med fokus på kontinuerlig styrkelse af efterretningskredsløbet
  • Styre og prioritere opgaverne i henhold til afdelingens mål .

Du og din baggrund er vigtig
Det er afgørende, at du er helhedsorienteret og god til at samarbejde på tværs af fagligheder og organisation. I en travl hverdag med mange forskellige slags opgaver skal du kunne holde fokus på levering af konkrete og brugbare værktøjer til FE’s analytikere og forbedre deres muligheder og evner til at udnytte FE’s data. Du interesserer dig for og lytter til dine kollegaer og medarbejdere. Det falder dig naturligt at sikre vilkårene og værktøjerne til at løse jeres fælles opgave.

Til den ene af stillingerne forventer vi, at du har relevant erfaring med data- løsninger og softwareudvikling med forretning i fokus.

Derudover har du

  • God forståelse for datahåndtering og softwareudvikling
  • Solid erfaring med at arbejde agilt med fokus på værdiskabelse
  • Gerne erfaring med big-data, eller potentiale til hurtigt at sætte dig ind i det
  • Høj eksekveringskraft
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Dokumenteret ledelseserfaring eller -potentiale
  • Gerne en relevant akademisk baggrund.

Til den anden stilling forventer vi, at du har relevant erfaring fra efterretningsverdenen med et bredt kendskab til alle dele af kredsløbet og derudover

  • Solid erfaring med efterretningsarbejde og godt forretningskendskab
  • God forståelse for datahåndtering og software udvikling
  • Kendskab til indhentnings- og analysearbejdet i en efterretningskontekst, herunder de operative og juridiske krav
  • Høj eksekveringskraft
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Dokumenteret ledelseserfaring eller -potentiale
  • Relevant akademisk baggrund.

Dine personlige egenskaber:
Din tilgang til ledelse er åben og baseret på dialog. Du kan lide at finde løsninger i samarbejde med kollegaer og medarbejdere. Du er god til at sætte de rette personer sammen, når opgaver skal løses. Du er innovativ og god til at tænke ud af boksen, og du har mod på at lede højt specialiserede medarbejdere, hvis fastholdelse er helt central for FE’s opgaveløsning. Du har erfaring og robusthed til at drive og udvikle en enhed, som hele tiden skal tilpasse sig øgede krav, og hvor målet er håndtering  af stigende og mere komplekse datatyper.   

Din nye arbejdsplads 
Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.

FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.

Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Du kommer til at arbejde med nogen af  FE’s vigtigste udviklingsopgaver, som har stor bevågenhed fra vores engagerede brugere. Vi arbejder agilt, har en uformel tone og familievenlige arbejdstider.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Du vil blive ansat som enyten chefkonsulent eller it-afdelingslederafhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 

Som ansat i FE er du omfattet af nogle  særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til evt. kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn profil via stillingsopslaget, senest den 13. februar 2019.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 8. . Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2213, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk , hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder