The job Vi søger en ny kollega med talent for at styre driftsentrepriser has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med til at sikre god og effektiv entreprisestyring i driften af statens veje? Så er et job i Entreprisestyring Øst lige noget for dig.
 
Vi tilbyder:
Vi søger en entreprisestyrer med stort projektleder-gen til vort kontor i Næstved eller Fløng.
 
Som entreprisestyrer får du ansvar for entreprisestyring af driftsprojekter på statsvejene. Du skal varetage entreprisestyringsmæssige opgaver i flere entreprisekontrakter samtidig, og inden for forskellige fagområder, dog primært ift. afvandingsopgaver.
 
Sammen med fagprojektlederen bliver du ansvarlig for entreprisernes gennemførelse mht. tid, økonomi og kvalitet. Du vil endvidere indgå i et fælles netværk, som arbejder med udvikling og effektivisering af entreprisestyringen på tværs af Danmark.
 
Det er afgørende for os, at vi får en medarbejder, der har lyst til at arbejde med driftens forskellige faser.
 
Din profil:
Som entreprisestyrer skal du helst være uddannet ingeniør eller lignende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til afvandingssystemer og har arbejdet som projektleder.
 
Vigtige egenskaber for stillingen er:
 

  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag. Det er afgørende, at du kan håndtere mange forskellige sammenhænge og opgaver. 
  • Du evner at styre processer og bringe dem i mål. Du trives med at arbejde med drift og du har forståelse for, at det også er en del af jobbet at servicere og hjælpe med f.eks. borgerkontakter. 
  • Du trækker på dine kompetencer for at koordinere de daglige opgaver, og du evner at sige til og fra på en respektfuld måde over for både entreprenører og borgere. Du byder gerne ind med din faglighed, også i forhold til andre opgaver i vores afdeling, så vi kan sikre en professionel opgaveløsning på tværs af vores teams. 
  • Du er udadvendt og kommunikerer godt både i skrift og tale. Du sætter en ære i at få ting gjort færdige til den tid, der er aftalt. Du har engagement og giver ikke op, når tingene ikke lige går som planlagt. 
  • Du arbejder systematisk og struktureret samtidig med, at du tænker kreativt og er god til at finde praktiske gode løsninger. 

Om os:
I Entreprisestyring Øst er vi et hold af engagerede medarbejdere med ansvaret for entreprisestyringen af opgaver indenfor anlæg, drift og vedligeholdelse af statens veje. Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i Entreprisestyring Vest.
 
I afdelingen lægger vi vægt på både de faglige og de sociale kompetencer. Vi trives i en uformel atmosfære, hvor der udføres professionelt arbejde. Og du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Ansættelsen er betinget af et gyldigt kørekort (kategori B).
 
Ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested for stillingerne er Vejdirektoratet, Anlæg- og Driftsdivisionen i afdelingen Entreprisestyring Øst, på adressen Toldbuen 6, 4700 Næsteved eller Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vore opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Heidemann Jansen på telefon 7244 7037 eller kbja@vd.dk.
 
Er du interesseret?
Send en ansøgning senest mandag den 3. december 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder