Skip to main content
The job Vi søger dygtige bygherrerådgivere med pionerånd has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi søger dygtige bygherrerådgivere med pionerånd til vores kontor i Aarhus

I Sweco er vi specialiserede inden for bygherrerådgivning. Er du blandt markedets dygtigste bygherrerådgivere, og vil du være en del af et stærkt hold i et kreativt miljø med mange spændende opgaver, så er du måske vores nye kollega.  

Sweco har en landsdækkende afdeling for Bygherrerådgivning med mange dygtige og engagerede medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer – ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, økonomer og jurister. Vi er bygherres betroede rådgiver og arbejder målrettet på at skabe værdi og tryghed for bygherren igennem hele byggeprocessen fra idé til ibrugtagning.

Vi oplever en stor tilgang af projekter inden for både det private og offentlige marked. Vores opgaveportefølje spænder bredt - fra domicilbyggerier til boliger, undervisningsfaciliteter, laboratorier, offentlige institutioner, skoler og centre. Vi rådgiver investorer, bygherrer og lejere om nybygning, ombygning og renovering, og vi arbejder målrettet på at styrke vores markedsposition.

Et stærkt team med kunden i fokus og en bred vifte af opgaver
Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med bred faglig spændvidde, hvor erfarings- og vidensdeling har høj prioritet. Vi trækker desuden på et stort bagland af specialister inden for mange forskellige ingeniør- og arkitektdiscipliner.

Dine hovedopgaver vil være afvekslende og vil kunne udfordre og udvikle dig inden for bl.a.:

  • Udbudsstrategi og -rådgivning
  • Entreprise- og kontraktforhold
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og byggeprogram
  • Proces- og projektledelse
  • Investorrådgivning
  • Teknisk Due Diligence
  • Byggestyring - herunder opfølgning på kvalitet, økonomi, tid og risici
  • Lejerindretning og ombygninger

Din profil
Du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som landskabsarkitekt, økonom eller jurist med erfaring inden for byggeri og bygherrerådgivning.

Kan du derudover sætte kryds ved følgende:

  • Trives du med at tage ansvar både selvstændigt og i teamet?
  • Arbejder du procesorienteret og har stærke kompetencer indenfor projektledelse?
  • Er du god til at skabe overblik over komplekse projekter, og har du forståelse for byggeriets forskellige faser?
  • Arbejder du forretningsorienteret, og er du god til at opbygge og pleje tætte relationer til samarbejdspartnere og kunder?
  • Har du gode kommunikationsevner på skrift og i tale?

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt afdelingschef Mette Hyrup Vilsen på mobil 5372 1169 eller projektchef Hans Sommerlund på mobil 2622 6572, hvis du vil vide mere om stillingen eller om Sweco som arbejdsplads. Brug linket til at sende din ansøgning med relevante dokumenter senest tirsdag den 19. februar 2019. Vi afholder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder