Skip to main content
The job Vi søger dagsordensættende journalist has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist
Ingeniøren søger en stærk analytisk nyhedsjournalist, der kan bide sig fast og finde de skarpe
teknologi-vinkler i komplicerede sager på områder som transport, byggeri, elektronik og miljø.
Du skal sammen med vores nyhedsredaktion drive samfundsteknologiske sager frem på ing.dk i ugens løb og i fredagens avis og dermed være med til at fastholde vores rolle som et af landets mest citerede og respekterede specialmedier. Du holder et vågent øje med de store offentlige projekter og indsatser, som fx supersygehuse, broforbindelser, togindkøb, miljøbeskyttelse mv., og du går ikke af vejen for at søge aktindsigt, dykke langt ned i rapporter eller hente viden i forskningsmiljøerne. Det er dine historier, Danmark vågner op til i radioen og ser i tv-nyhederne om aftenen. Og du er med på holdet, der hiver den næste Bording-pris hjem.

DU HAR:

  • Mindst tre års erfaring som nyhedsjournalist.
  • Evne til at bide dig fast i en sag og grave de kritiske vinkler frem.
  • Erfaring med at opbygge et stærkt kildenetværk.
  • Lyst til at holde mange bolde i luften på én gang og producere hurtige historier

sideløbende med research af større sager.

DU FÅR:

  • Mulighed for at køre dine sager på flere platforme, så du kan arbejde med både de digitale virkemidler og papiravisens muligheder.
  • 30 dygtige kolleger i et redaktionelt miljø, der sætter troværdighed, dokumentation og præcision i højsædet.
  • Plads i et mediehus i rivende udvikling, hvor tempoet og ambitionerne er høje, men hvor der også er højt humør og højt til loftet, og hvor alle nyder respekt hos hinanden.
  • Plads på et seriøst medie, der nyder stor respekt blandt landets teknologer såvel som på Christiansborg og i det øvrige medielandskab.
  • De helt rigtige rammer til at skærpe din journalistiske profil.

Et af vores adelsmærker er, at vi skriver med flere tekniske detaljer end de fleste andre medier – og vinkler lige der, hvor teknologien gør forskellen. Det er dog ikke afgørende, at du har viden eller erfaring med at skrive inden for det teknologiske felt, men du skal have øje for teknologiens betydning i samfundet og lyst til at dykke ned i teknologifaglige vinkler.

Vil du være vores næste stjernejournalist, så send os en kort ansøgning med et kommenteret cv og eksempler på, hvordan du har sat dagsorden med din journalistik.
Ansøgningen sendes ved at trykke "Ansøg" Ansøgningsfrist er tirsdag 2. april 2019.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt redaktionschef Henrik Heidehehe@ing.dk eller telefon: 2024 5103.
Vil du høre om Teknologiens Mediehus som arbejdsplads, kan du kontakte tillidsmand                              Ulrik Andersen på mail: ula@ing.dk.

Ingeniøren er en del af Teknologiens Mediehus – den største udgiver i Danmark af medier om teknologi og videnskab. Vi producerer journalistik inden for alle områder af teknologi, ingeniørfag, it og naturvidenskab. Vore medier spænder over avis- og magasinproduktion, live events, messer, websites, nyhedsbreve og podcasts. Tilsammen råder vi over en række titler, der spænder fra overordnet dækning af teknologi målrettet en bred gruppe i samfundet til højt specialiseret formidling inden for nye teknologier og udvalgte brancher. Læs mere på teknologiens mediehus.dk