The job Vi søger ambitiøs og nysgerrig praktikant til kvalitative analyseprojekter i medievirksomhed hos Teknologiens Mediehus has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Teknologiens Mediehus er et af landets største specialmediehuse. Vores to hovedbrands, Ingeniøren og Version2, henvender sig til ingeniører, tech- og it-specialister og er anerkendte for journalistik af høj faglig kvalitet. Derudover udgiver vi abonnementsbetalte nichemedier og driver job- og karrieresitet Jobfinder.

Vi søger 1-2 praktikanter til vores Audience & Intelligence Team, hvor vi de kommende måneder skal gennemføre flere kvalitative analyseprojekter inden for områder som medieadfærd, rekruttering og arbejdsmarked. Som praktikant kommer du til at arbejde med kvalitative metoder som interviews, fokusgrupper og digitale studier, og du bliver involveret i alle analyseprojekternes faser fra indledende research, analysedesign, gennemførelse og til afrapportering.

Du kan derfor se frem til at få erfaring med områder som:

  • Valg af egnede analysemetoder og teorier
  • Udvikling af guides til interviews og observationsstudier
  • Gennemførelse af interviews og andet kvalitativt feltarbejde
  • Analyse og fortolkning af kvalitative data
  • Afrapportering i form af notater, Power Point, video og workshops
  • Du får også mulighed for at beskæftige dig med andre opgaver inden for fx medieudvikling, analyse og marketing, som matcher dine interesser.

Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse med stort fokus på kvalitative metoder, fx sociologi, antropologi, kulturstudier eller medievidenskab. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har faglig viden og ideer, som du har lyst til at dele med os og prøve af i praksis
  • Kan arbejde selvstændigt og selv være med til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • Har gode samarbejdsevner og fungerer godt sammen med forskellige typer mennesker
  • Har en grundlæggende interesse for medieadfærd, og synes teknologi, it og naturvidenskab er sejt
  • Har lyst til at være i team, hvor der er fokus på udvikling og performance, og hvor man kæmper for nå sine mål

Om os

Som praktikant bliver du en del af vores Audience & Intelligence Team, som bl.a. arbejder med kortlægning af medieadfærd og målgrupper, tiltrækning af læsere og brugere til vores medier, rådgivning af vores partnere og annoncører, gennemførelse af marketingkampagner samt formidling af jobannoncer og rekruttering. Vi er et ungt team med 5 fastansatte og 4-6 studerende, og vi kommer fra forskellige steder som sociologi, erhvervsøkonomi og it.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at udvikle dine analytiske og kommunikative færdigheder
  • Engagerede, ambitiøse og glade kolleger
  • En dynamisk og uformel organisation, hvor du selv får mulighed for at præge din arbejdsgang
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemme
  • Praktikvejleder og mulighed for karrierementor, som du løbende kan sparre med om faglig og personlig udvikling
  • Frokostordning og fredagsbar
  • Praktikperioden vil tilpasses efter dit studie og kravene dertil

Praktikopholdet er ulønnet med meritgivende.

Arbejdsstedet er: Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Analyst & Jobfinder Manager Mona Persson på e-mail mop@ing.dk 

Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, ser vi frem til at høre fra dig. Send din ansøgning, der inkluderer CV og evt. karakterudskrift via. email

Vi indkalder hurtigt og ansætter løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder