The job Vejingeniør has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vejingeniør til Trafik, Vej og Parksektionen
Hillerød Kommune søger en vejingeniør med bred viden og erfaring inden for vej- og trafikområdet samt viden på særlige fagområder.

Hillerød Kommunen er under en hastig transformation med mange store igangværende byudviklingsprojekter og kommunale anlægsopgaver. Trafik, Vej og Parksektionen varetager alle opgaver inden for vej- og parkområdet dvs. drift, anlæg og myndighed, kollektiv trafik og GIS i Hillerød Kommune.

Sektionen har ansvaret for et driftsbudget på ca. 85 mio. kr. og anlægsbudget, der i 2019 og i en længere årrække vil have omsætning på mellem 50-100 mio. kr. årligt. Anlægsarbejderne omfatter byggemodninger, stationsprojekter, cykelstier, trafiksaneringer, byrumsprojekter, fremkommelighedsprojekter for bil og bustrafik, natur i byen samt samarbejdsprojekt med Hillerød Forsyning i bymidten. Private byggerier og byggemodninger giver en række spændende myndighedsopgaver. På driftsområdet er vi ved at forberede et nyt udbud.

Så det er ikke opgaver og udfordringer det skorter på. Vores område har i særdeleshed offentlighedens og dermed også politisk bevågenhed. Vi har en stærk bemanding med høj faglig viden og erfaring på de fleste fagområder. Sektionen er det seneste år blevet kraftigt opnormeret på grund af de mange anlægsopgaver.

Stillingen er ledig, da en kollega med trafik- og myndighedsopgaver er overgået til at løse driftsopgaver.

Ansættelsesudvalget har besluttet at antage en ansøger efter faglige kvalifikationer og erfaring. Vi er åbne overfor at justere i vores opgavefordelinger og slår derfor stillingen bredt op.

Vores nye kollega er vejingeniør eller lignende og har erfaring inden for følgende områder

  • Vejafvandingsprojekter og sparring med kolleger omkring vejafvanding i forbindelse med anlægsprojekter, myndighedsgodkendelser og driftsopgaver
  • Projektledelse og planlægning af større og mindre anlægsprojekter f.eks. trafiksaneringer, cykelstiprojekter, anlæg af parkeringspladser og lignende
  • Viden omkring asfalt og belægningsarbejder og sparring med driftsteamet
  • Myndighedsbehandling i forbindelse med private byggemodninger og godkendelse af vejanlæg, herunder samarbejde med politiet
  • Tilsyn og koordinering i forbindelse med vejopgaver
  • Vejteknisk dialog med landskabsarkitekter i forbindelse med byrumsopgaver
  • Politisk sagsfremstilling og borgerinddragelse

Vi tilbyder
Du vil blive ansat i Trafik, Vej og Parksektionen med 20 gode kolleger, som varetager drifts-, anlægs- og myndighedsopgaver indenfor trafik, vej og parkområdet samt geodata. Sektionen har et tæt samarbejde med de øvrige sektioner i By og Miljø afdelingen. Arbejdsformen bygger på uddelegering af kompetence og ansvar til den enkelte projektleder og medarbejder.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger
Sektionen Trafik, Vej og Park er en del af afdelingen By og Miljø på Rådhuset, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ivan Christensen på tlf. 7232 2220.

På Hillerød Kommunes hjemmeside kan du finde mere information om kommunen, og her kan du også se visionen og fortællingen om Hillerøds byudvikling.

Vi håber, at du som vores nye kollega kan begynde den 1. august 2019.

Ansøgningsfrist
Mandag den 24. juni 2019 kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler vil foregå torsdag 27. juni 2019.

Ansøgning sendes digitalt gennem Hillerød Kommunes hjemmeside.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder