The job Vej & Parkchef has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Esbjerg Kommune er en af landets største kommuner. Kommunen råder over et righoldigt miljø med Danmarks 5. største by Esbjerg, Danmarks ældste by Ribe, stationsbyen Bramming, de smukke fredelige landdistrikter og en lang række aktive og hyggelige landsbyer, samt ikke mindst Nationalpark Vadehavet udpeget af UNESCO til verdensarvslisten.

Omdrejningspunktet for livet i kommunen er blandt andet havnen og den kystnære placering, som skaber muligheder for erhverv, energiproduktion, turisme og friluftsliv. Esbjerg er en foregangskommune på klimaområdet og har besluttet at reducere udledningen af klimagasser og at blive CO2-neutral i 2030.

Esbjerg Kommune ønsker at øge bosætningen ved at være en kommune, der har fokus på at få hverdagen til at fungere bedst muligt for dens borgere. Vejen dertil er gode velfærdsydelser, en gennemtænkt infrastruktur, bysamfund tæt på naturen og attraktive uddannelses- og fritidstilbud.

Vej & Parkchefen bliver en del af et ambitiøst fagligt team i Teknik & Miljø som yder væsentlige bidrag til at realisere Esbjerg Kommunes overordnede vision og strategier for bæredygtighed og bosætning gennem grøn omstilling og attraktive levevilkår i moderne og funktionelle byrum. Transportområdet med tilgængelighed, kollektiv trafik og udvikling af Esbjerg som en cykelby udgør nøgleelementer i kommunens Klima- og Energistrategi.

Rammerne for opgaveløsningen er dynamiske og inspirerende, idet Esbjerg Kommune spiller en central rolle inden for energiteknologi baseret på en erhvervsklynge og et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø.

Stillingen er ledig for en chef, som har lyst og evner til at lede arbejdet med at udvikle og vedligeholde kommunens trafikale infrastruktur og grønne arealer i dialog og samarbejde med borgere, erhvervsliv, medarbejdere og andre dele af organisationen.

Opgaven

Vej & Park beskæftiger sig med mobilitet og infrastruktur gennem veje, cykelstier, trafikplanlægning og -regulering, parkering og kollektiv trafik. På det grønne område omfatter opgaven rekreative områder og grønt bymiljø, landskaber, naturbenyttelse, naturpleje og biodiversitet.

Chefen vil indgå i et lederteam med to chefer med reference til Drift & Anlægschefen. Vej & Park har mange snitflader og samarbejdsrelationer, og det er væsentligt at chefen koordinerer på tværs i arbejdet med at udmønte de aktuelle politiske dagsordener.

Området er kendetegnet ved høj aktivitet. Samtidig er der på anlægsområdet en række nye byudviklingsprojekter i støbeskeen. Chefen skal repræsentere området internt i organisationen og aktivt bidrage til at afklare ønsker og afstemme konkrete og realistiske forventninger til enhedens mål og indsatser.

En central opgave for Vej & Parkchefen bliver at prioritere arbejdet og frigøre ressourcer til udviklingsopgaverne ved at strømline processer og arbejdsgange.

Vej & Park oplever aktuelt et generationsskifte, og chefen skal arbejde for at sikre tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer gennem rekruttering og videndeling. Chefen skal udvikle rammer for trivsel og udvikling fremadrettet med fokus på at styrke den politiske betjening og borgerinvolvering. Der er netop vedtaget et fælles ledelsesgrundlag, som den nye chef skal være med til at give liv i organisationen.

Økonomistyring udgør vedvarende en højt prioriteret opgave for Vej & Parkchefen. Chefen skal tage ansvar for at forbedre styringen gennem realistisk planlægning og løbende opfølgning.

Personen

Den nye chef for Vej & Park skal være en loyal sparringspartner, som evner at støtte og engagere medarbejderne via professionel personaleledelse. Som person er det vigtigt at chefen har gode relationelle kompetencer og interesse for medarbejdernes og kollegernes trivsel og udvikling.

Situationen kalder på en leder, som prioriterer med sikker hånd for at levere på kerneopgaverne, og som kan udvikle processer i dialog og samarbejde med medarbejdere og teamkoordinatorer.

For den ambitiøse chef åbner situationen mulighed for at skabe forandring og sætte sit præg både på de indre linjer og på udviklingen af området.

Kandidater til stillingen som Vej & Parkchef har ledererfaring og interesse for ledelse. Vej & Parkchefen skal kunne gå i dialog om faglig substans og kvalificere opgavevaretagelsen. Uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, men det kan være som ingeniør, landskabsarkitekt, geograf, cand.tech.soc. eller lignende.

Kvalifikationer i øvrigt:

  • Dokumenteret ledererfaring
  • Struktureret arbejdsform
  • Kommunikerende og tillidsskabende
  • Evner og interesse for økonomistyring
  • Politisk tæft

Andet

Læs mere om stillingen på www.esbjerg.dk eller www.muusmann.com/stillinger/ . Her kan stillings- og personprofilen ses. Ansøgningsfrist: Søndag den 29. november 2020

Kontakt gerne Drift & Anlægschef Morten Andersson på Tlf. 24 90 97 19 eller adm. direktør i MUUSMANN Chris Petersen, tlf. 81 71 75 16.

Søg via ansøgningslinket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.