The job Underviser til ingeniøruddannelsen has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Underviser til ingeniøruddannelsen i Kalundborg
Diplomingeniør i bioteknologi er en nyetableret uddannelse i Kalundborg og vores ambition er, at uddanne de bedste biotekingeniører i Danmark.

Vi målretter vores uddannelse til arbejdsmarkedet ved at samarbejde tæt med den danske biotekindustri, samt virksomheder og andre aktører i Kalundborg Symbiosen.
Det er vigtigt for os, at de studerende møder undervisere, der er vidende og engagerende både fagligt og didaktisk. Dette understøttes også gennem Absalons strategiske satsning ”engagerende undervisning”.

Vores uddannelse vokser og vi søger nu endnu en dygtig underviser, med kompetencer inden for ingeniørfaget.

Din profil
Vi søger en underviser, der brænder for uddannelse, kemi- og ingeniørfaget. Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i nedenstående:

Din ingeniørfaglighed kommer i spil i forhold til dine kompetencer.
Du har kompetencer til at undervise inden for følgende fagområde:

Kemiske enhedsoperationer, herunder især

  • Reaktorteknik og -design
  • Procesdesign
  • Masse- og energibalancer
  • Separationsprocesser

Du kan få uddybet indholdet af fagområderne yderligere her.

Du er en dygtig og motiverende underviser.
Vi er en uddannelse, der også har internationale studerende, så du underviser på både dansk og engelsk. Du er engageret i de studerende og bidrager sammen med dine kolleger til at skabe et aktivt, fagligt og socialt studiemiljø.

Du har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab og opbygge en ny uddannelse.
Vi opbygger og udvikler løbende vores ingeniøruddannelse og meget skal gøres for første gang. Det kræver pionérånd og du ser dig selv som én der har lyst til at bidrage konstruktivt til fælleskabet. Det betyder, at du engagerer dig i dine kolleger samt medvirker til at få det faglige, det praktiske og samarbejdet til at fungere godt.

Derudover forventer vi os, at du:

  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau
  • Har en Ph.d. eller min. 3 års relevant erhvervserfaring inden for ingeniørfaget og gerne bioteknologisk produktion

Dine arbejdsopgaver
Som underviser på diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi, vil du have en række forskellige opgaver i løbet af en arbejdsuge:

Undervisning og projektvejledning. Dine primære opgaver vil være at undervise og vejlede de studerende, både teoretisk, laboratorie- og projektbaseret inden for dine fagområder. Det betyder, at du selv tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen, og løbende er med til at udvikle undervisningen på både grunduddannelse- og eftervidereuddannelsesniveau.

Udviklings- og forskningsprojekter til gavn for uddannelsen. Du indgår til tider i udviklings- og forskningsprojekter inden for bioteknologisk produktion, til gavn for uddannelsen og industrien.

Fagligt samarbejde som en del af hverdagen. Du vil som underviser blive en del af et fagligt fællesskab, hvor du sparrer og samarbejder med dine kolleger. Sammen sørger I fx for at tilrettelægge gode undervisningsforløb, udvikle undervisningsmaterialer og måske er der et arrangement tilknyttet centret som skal stables på benene.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor.

På Absalon ser vi adjunkturet som en uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillings-struktur her.

Dine kollegaer
Du bliver en del af et team med pionérånd, som værdsætter høj faglighed. Teamet består af 1 uddannelsesleder, samt 11 adjunkter og lektorer. Vi arbejder på at skabe Danmarks bedste biotekingeniøruddannelse i tæt samarbejde med industrien i Nordvestsjælland og med vores engagerede studerende. Vi brænder for uddannelse og for ingeniørfaget. Vi løser vores opgaver og udfordringer i fællesskab.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område og der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn. Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder hurtigst muligt og senest den 1. maj 2019.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Uddannelsesleder Kathrine Bisgaard Christensen, 7248 1497, kabc@pha.dk eller Chef for Centre for Engineering and Science Dorthe Kjær Pedersen, 7248 1432, dokp@pha.dk
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via "Ansøg” linket til højre på denne side senest d. 3. marts 2019. 
  • Vi forventer at afholde samtaler d. 5. og 19. marts 2019. Samtalerne vil foregå på engelsk.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder