Som underviser får du løbende mulighed for at tilegne dig den nyeste viden inden for IT Sikkerhed og herunder emner som systemsikkerhed, netværkssikkerhed, Governance. Du vil også få mulighed for at fordybe dig i programmering, analyse, webudvikling, softwareudvikling og samtidig kan du være med til at uddanne Danmarks kommende it-professionelle.

 

Om jobbet
Du får mulighed for at undervise i en lang række emner indenfor udvikling af IT systemer. Vi er specielt interesseret i dig, hvis du har viden om IT sikkerhed eller har mod på at blive (videre-) uddannet inden for dette felt.

Har du et emne, du brænder for, kan du komme til at udvikle et nyt valgfag, for eksempel indenfor Forensic, Reverse Engineering af Malware, Social Engineering og emner som NodeJS, Django, Data Science med flere.

Vi lægger meget stor vægt på en praksisbaseret undervisning, så teorien bliver omsat i praktisk forståelse og arbejde for de studerende. Udover at undervise skal du også deltage i innovations- og udviklingsprojekter, der understøtter undervisningen. Du får i samarbejde med dine kolleger også til opgave at skabe relationer til erhvervslivet til gavn for de studerendes læring og udvikling. På den måde udfylder du tre vigtige opgaver: undervisning, udvikling og relationsarbejde.

Du får stor frihed til at tilrettelægge din hverdag, og du vil arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede kolleger, der til sammen dækker bacheloruddannelserne i webudvikling, IT-sikkerhed og software-udvikling. Der lægges stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor du ikke står alene med opgaverne.

 

Om dig
Du har sikkert en baggrund som datalog, IT-ingeniør, professionsbachelor i softwareudvikling, webudvikling, IT-sikkerhed, eller tilsvarende. Du skal være dygtig til udvikling af it-systemer og have lyst til løbende at lære nyt og til at formidle din viden til de studerende.

Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist, men du skal have lysten til at sætte dine kompetencer i spil og være glad for samspillet med kolleger og studerende. Så klæder vi dig løbende godt på til undervisningsopgaven, blandt andet gennem vores lektoruddannelse.

 

Vi tilbyder
Et job på en spændende og visionær uddannelsesinstitution, hvor der er plads til, at du kan bringe din stærke faglighed og erfaring i spil. Vi vægter din faglige og pædagogiske udvikling højt, så der vil være gode muligheder for at deltage i kurser og konferencer i både Danmark og i udlandet. Du vil blive knyttet til de digitale uddannelser på Lygten 16 og 37 i København NV tæt på S-togsstationer og metro. Her ligger et af de største uddannelsesmiljøer rettet mod det digitale Danmark med 75 undervisere og 1900 studerende. Du vil referere til uddannelseschef Jesper Nordentoft.

 

Vilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur.

Ansættes du som adjunkt, skal du deltage i vores adjunktforløb, der løber over fire år. Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj om lektorkvalificering.

Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. kapitel 5 i bekendtgørelsen.

 

Er du klar til en ny udfordring hos KEA?
Så søg stillingerne via linket ANSØG senest den 14. september 2020. Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eksamenspapirer.

Spørgsmål, som er meget velkomne, kan rettes til uddannelseschef Jesper Nordentoft på mailen jesn@kea.dk eller tlf. 2498 3690 eller til lektor Constantin Gheorghiasa  på mailen coag@kea.dk eller tlf. 2612 3414.

Samtalerne afholdes løbende som ansøgningerne modtages.

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.