The job Udvikling af TETRA og SINE kommunikationssystemer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Lyder det spændende at arbejde med vedligeholdelse og udvikling af kommunikationssystemer til Danmarks beredskab?

Om os
Kommunikationssektionen, som er en del af Kapacitetscenter Land (KALA), arbejder med at anskaffe, drifte og bortskaffe kommunikationssystemer, som ovenfor, og derudover også batterier, ladere og positioneringssystemer.

Vores område har en stor berøringsflade med interessenter både i og udenfor Kapacitetscenter Land (KALA), så du vil få et stort netværk. 

Omgangstonen hos os er uformel, men bygger på en høj faglighed og en høj grad af servicemindedhed. 

I KALA prioriterer vi, at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere via kompetenceudvikling og personlig udvikling.

Om stillingen
Din vigtigste opgave bliver at varetage sagsbehandlingen på kommunikationssystemer, der anvendes bredt i hele Forsvaret og dets myndigheder, så de til hver en tid er tidssvarende og understøtter Forsvarets behov for kommunikationsløsninger. 

Derudover vil du indgå i en eller flere projektorganisationer, hvor du bidrage til eller deltage i ledelse af projekter vedrørende anskaffelser og udvikling af nye kommunikationssystemer, herunder udbuddet på det fremtidige beredskabsnet.

Vi tilbyder dig muligheden for at få kontakt til en bred vifte af brugergrupper, over de tre værn hæren, Flyvevåbnet og Søværnet og til det civile beredskab.

Om dig
Vi tænker, at du kan have en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. ingeniør eller anden uddannelse med et kommunikationsteknologisk indhold eller du er værkmester. Du kan også have en militær baggrund som seniorsergent.

Det er en fordel hvis du kender til begreber, som TETRA, Line of Sight eller SINE.

Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring, det er ikke så vigtigt for vi er parate til at flytte rundt på opgaverne, så det giver mening og masser af spændende udfordringer for dig.

Du skal kunne lide at arbejde struktureret og veksle mellem driftsmæssige opgaver og projektrelaterede opgaver.

Du kan kommunikere på engelsk i både skrift og tale.

Du har måske viden inden for batterier og/ eller positioneringssystemer.

Kendskab til lagerstyring, LEAN eller PRINCE2 er en fordel.

Ansættelsesvilkår
Som civil vil du blive ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. 

Som militær er det en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets Koncern, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som civil eller militær ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at ringe til major Thyge Arum på tlf. 7281 4991. 

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Annette Karlsen på tlf. 7281 9170.

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2019 og vi holder løbende samtaler. Ansættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes også om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder