The job Udvikler til systemintegration has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Udvikler til systemintegration på RUC
IT-afdelingen på Roskilde Universitet søger en dygtig softwareudvikler med hovedfokus på udvikling og vedligehold af it-systemer og tilpasning og integration af standardsystemer samt egenudviklede it-systemer.

RUC Digital
Afdelingen er en del af RUC Administration og tæller pt. 34 fuldtidsansatte medarbejdere. I RUC Digital har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt skarpt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende projekter inden for en bred vifte af driftstekniske områder og udviklingsprojekter. Vi varetager it-drift og udviklingsopgaver inden for forskning, undervisning og administration, til Roskilde Universitets godt 9.000 studerende og ca. 1.000 ansatte.

Arbejdsopgaver
Dine hovedopgaver i jobbet er:

  • at bistå i udvikling, design og systemintegration ifm. et nyt IDM på RUC

  • at vedligeholde egenudviklede systemer samt udvikle nye systemer

  • at vedligeholde og udvikle integrationer mellem RUCs it-systemer

  • at hjælpe med udviklingsopgaver i forskningsprojekter

  • at deltage i IT-afdelingens løbende projekter

  • at bidrage til den fremadrettede projektstyring og dokumentation  

Kvalifikationer
Vi forudsætter, at du har en fagrelevant uddannelse som f.eks. it-ingeniør eller datalog.

Vi forventer, at du har stor erfaring med: 

  • Databaser (f.eks. MySQL, MS-SQL)
  • Dataintegration (f.eks. SOAP, XML, JSON)
  • Internet-teknologier (f.eks. PHP, HTML5, CSS3, jQuery, Bootstrap)

Derudover har du gerne erfaringer med flere af følgende områder:

  • AD og/eller LDAP
  • Scripting (f.eks. PowerShell, Perl, Python)
  • Jira og bitbucket
  • Linux
  • C#.NET udvikling
  • Kanban og projektstyring

Vi lægger stor vægt på, at du arbejder systematisk og selvstændigt. Du skal evne hurtigt at sætte dig ind i nyt stof, være udadvendt og trives godt med projekt- og tværfaglige samarbejder. Du skal kunne fungere godt i samarbejde med andre og kunne formulere dig flydende på dansk og engelsk, i både skrift og tale. Du skal kunne trives med skarpe deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø og formå at bevare ro, overblik og ikke mindst det gode humør i en travl hverdag.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte Konstitueret vicedirektør Mads Sinkjær Kjærgaard på 46 74 38 24 eller msk@ruc.dk, alternativt udviklingskoordinator Stine Ellefsen på 46 74 38 34 eller ellef@ruc.dk. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 12 og 13.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen inklusive frokost. Vi ser gerne, at du kan begynde snarest eller efter nærmere aftale.

Ansøgning  
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ 

Ansøgningen skal indeholde:  

  1. Motiveret ansøgning  
  2. CV  
  3. Dokumentation for uddannelse  

Ansøgningsfristen er 21. marts 2019.  
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.  

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.