The job Trafikingeniør til trafikenheden i Center for Trafik og Byliv has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Trafikingeniør til trafikenheden i Center for Trafik og Byliv i København

Københavns Kommune har siden 2013 investeret i innovative ITS- og signalløsninger, og er nu i stand til at arbejde med aktiv trafikledelse for alle transportformer i byen med henblik på at understøtte en grøn og effektiv fremkommelighed i København.  

Du skal bidrage til at realisere de potentialer, ITS- og trafiksignalerne giver for at optimere kapaciteten på vejnettet, prioritere strategisk og operationelt mellem de forskellige trafikformer og skabe en stadig mere trafiksikker og grøn fremkommelig i hovedstaden. Du kommer derved til at bidrage til Trafikenhedens omstilling fra operativ drift til aktiv trafikledelse af byens trafikanter.  

Center for Trafik og Bylivs trafikenhed søger en erfaren trafikingeniør, som kan bidrage til at skabe Danmarks mest effektive og grønne fremkommelighed via Intelligente Transport Systemer (ITS), moderne signalteknologi og aktiv trafikledelse.  

Ansvar og udfordringer  
Du vil arbejde på tværs af trafikenhedens Signalteam og ITS-team, der har ansvaret for hhv. driften af Københavns knap 400 signalanlæg, samt udvikling og implementering af ITS-og moderne signaludstyr.  

De to team arbejder mod samme mål om grøn og effektiv fremkommelighed, og du vil til dagligt beskæftige dig med bl.a. operativ trafikledelse ved at designe, udvikle, evaluere og vedligeholde fremkommelighedsprojekter, trafikal overvågning, myndighedsbehandling, borger- og politikerhenvendelser og granskning af signalprojekter.  

Du vil komme til at indgå i såvel den daglige drift af byens trafiksignaler og ITS-udstyr som prioriterede fremkommelighedsprojekter og derved have fingeren på pulsen ift. at levere god service og fremkommelighed til byens trafikanter - i overensstemmelse med de politisk vedtagne prioriteringer på bl.a. cykel- og fodgængerområdet.  

Dine kompetencer  
Vi forventer, at du er uddannet ingeniør og har solid erfaring med ITS og signalområdet og/eller trafikplanlægning og/eller aktiv trafikledelse fra en anden offentlig organisation eller som rådgiver. Du brænder for at skabe grøn fremkommelighed - og du må selvfølgelig gerne interessere dig for teknologi på signal- og ITS-området og gerne have et kendskab til Københavns infrastruktur og trafiktekniske systemer.  

Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til vejreglerne og kan anvende dem som arbejdsredskab.  

En stor del af kommunikationen med borgere og samarbejdspartnere foregår skriftligt, hvorfor det er vigtigt, at du formår at gøre det teknisk nørdede tilgængeligt og forståeligt uden for mange fagudtryk.  

Vi søger en person, som:  

  • kan arbejde med afgrænsede fremkommelighedsprojekter for bl.a. cyklister og fodgængere i samarbejde med interne såvel som eksterne interessenter, og sikre projekterne gennemføres til rette tid og kvalitet  
  • kan arbejde professionelt, struktureret og selvstændigt med myndighedsopgaver og borgerhenvendelser  
  • arbejder evidensbaseret og kan analysere data fra såvel signalanlæg som trafikledelsessystemerne  
  • har kendskab til myndighedskrav og lovgrundlag for signalanlæg - også gerne den tekniske del - viden om trafiksikkerhed er en fordel  
  • bevarer overblikket under tidspres, men stadig leverer høj kvalitet  
  • har gode samarbejdsevner og kan kommunikere på tværs af faggrupper  
  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og også gerne på engelsk  
  • kender til DanKap, CyKap, VISSIM simulering samt tekniske systemer som SharePoint og trafikledelsesplatforme, fx MobiMaestro.

Vi tilbyder  
Vi tilbyder et udfordrende og meningsfyldt job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil i det daglige indgå i tæt samarbejde med gode kolleger, og vi lægger vægt på et afbalanceret forhold mellem arbejdsliv og familieliv. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentligt med fleksordning. Organisatorisk vil du være tilknyttet signalteamet, der har fast arbejdssted i Trafiktårnet på Kalvebod Brygge. Du må forvente at skulle veksle mellem Signalteamet i Trafiktårnet og ITS-teamet. ITS-teamet og den øvrige del af Trafikenheden er placeret i Njalsgade på Islands Brygge, hvor en stor del af Teknik- og Miljøforvaltningen holder til.  

Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.  

Er du blevet nysgerrig?  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jakob Bülow Find på 2974 4778.  

Du kan også læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.kk.dk/tmf

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 28. april 2019.  

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 19.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder