The job Tilsynsførende til 50 kV kabler og luftledninger has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du erfaring med arbejdsledelse og tilsyn på distribution niveau?

Kender du til vigtigheden i at levere arbejde af høj kvalitet, og er du motiveret for at levere effektivitet?

Har du lyst til at præge retningen for dette område? Så har vi måske jobbet til dig.

Vi søger en Tilsynsførende til vores drift og vedligeholdelses team. Team Drift & Vedligehold er en del af vores afdeling Drift og Udførelse, og har domicil i Haslev. Stillingen er tværgående i afdelingens øvrige teams, samt på tværs af koncernens øvrige organisation.

I afdelingen varetages udførelse af drift- og vedligeholdelsesopgaver samt anlægsprojekter på 0,4/10/50 kV elforsyning. Der vil være tværgående behov for at yde støtte til koncernens øvrige projekterende og udførende organisation. Vi ser ind i en stigende arbejdsbyrde i området omkring 50 kV kabel og luftledningsanlæg, så du trives med og kunne præge retning og udvikling af denne enhed.

Plads til udfoldelse
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt
Du bliver ansvarlig for opgaver vedr. 50 kV luftledninger og 50 kV kabler men primærområdet vil være 50 kV luftledninger i samarbejde med teamets øvrige Tilsynsførende og øvrige kolleger. Opgaven som Tilsynsførende vil primært være for eksterne entreprenører samt enkelte egne montører.

Delopgaver er også:

  • Arbejdsledelse med planlægning af arbejdets udførsel.
  • Bestilling af materialer.
  • Bestilling af koblingsplaner.
  • Forhandling med lodsejere i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde samt ved etablering af nyanlæg.
  • Udbetaling af anbringelse og afgrødeerstatninger til lodsejere.
  • Planlægning af vedligehold på anlæg samt sikre at der er arbejdsinstruktioner på opgaverne.
  • Kabellægning af 50 kV nettet.
  • Arbejdsledelse vedr. KLS-D opgaver på elforsyning.
  • Ledningsejermøder samt ledningsejerservice.
  • Bidragsyder til nye kontrakter med Entreprenører.
  • Sikre ensartet løsning og dokumentation.
  • Sikre at udført arbejde overholder gældende lovgivning.
  • Økonomiopfølgninger på projekter.
  • Sparring med teamledere, tilsynsførende, arbejdsledere og projektledere.
  • Udvikle og optimere vedligeholdelsesstandarder på luftledninger og kabler.

Vores forventninger til dig
Du har god forretningsforståelse og er i stand til at eksekvere samt følge op. Du kan arbejde selvstændigt, motiveres og inspireres af de udfordringer som møder dig på din vej. Ligeledes kræver jobbet at du kan arbejde tværorganisatorisk og at du er en teamplayer. Du evner at tænke strategisk og analytisk.

Samt har nedenstående kompetencer:

  • Stort kendskab til opbygning af elforsyningsanlæg.
  • Gode kommunikationsevner samt evne til at forhandle med forskellige persontyper.
  • Struktureret og detaljeorienteret.
  • Du er rolig, har et godt overblik samt høj stresstærskel.
  • Du er fortrolig med it på brugerniveau, gerne med kendskab til SAP da vi er ved at indføre SAP PM som Vedligeholdelsessystem.
  • Du har en god kundeforståelse og er serviceminded.
  • Du formulerer dig frit og ubesværet i skrift og tale.
  • Kan stille egen bil til rådighed, SEAS-NVE honorerer kørsel efter statens kørselstakst.
  • Du har en uddannelse som Elektriker, Installatør, Maskinmester eller Ingeniør.

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider
  • Betalt mobiltelefon og internetadgang

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Jørgen Nielsen på telefon 2168 4295.

Hvordan kommer du videre?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside ved tryk på linket under annoncen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 48.

Vi glæder os til at høre fra dig

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder