The job Tilbudsleder - der kan skabe vindende projekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du erfaring med store komplekse tilbud? Har du lyst til et udfordrende job, hvor du er med til at udarbejde tilbud på nogle af Danmarks største byggeprojekter? 
Aarsleff Byggeri søger erfaren tilbudsleder til beregning af store totalentrepriser i Jylland og på Fyn. 
 
Bliv en del af et dynamisk team i Byggeri  
Du får en central plads i vores erfarne tilbudsafdeling på hovedkontoret i Aarhus, hvor du arbejder tæt sammen med et team af engagerede medarbejdere. Du vil møde en organisation, hvor samarbejdet og hjælpsomheden er i top og stemningen uformel. Vi forventer, at du har flere års erfaring fra byggebranchen og erfaring med tilbudsprocesser.  
 
Ansvar fra start til slut 
Du bliver nøgleperson i tilbuds- og kalkulationsarbejdet på større komplekse opgaver, hvor størstedelen af arbejderne udføres i egenproduktion. Du vil få en vigtig opgave i forhold til at sikre, at alle relevante kompetencer inddrages. 
 
Du kommer til at stå i spidsen for tilbud fra start til slut i tæt samarbejde med kollegaer, i såvel egen afdeling som på tværs af Aarsleff-koncernens kompetencer. Ligeledes kommer du til at arbejde på store udviklingsopgaver med tidlig involvering.  
 
Du vil få en overordnet og koordinerende rolle i forhold til planlægning og organisering af store tilbudssager, hvor du skal samle hele kalkulationen med input fra både interne og eksterne partnere. Du skal kalkulere delarbejder eller hele tilbudssager afhængig af sagernes kompleksitet og størrelse. 
 
Dine opgaver vil være mangeartede og afvekslende og kan blandt andet være at: 

  • vurdere udbudsbetingelser  
  • fastlægge udførelsesmetoder i samarbejde med produktionen 
  • kalkulere, herunder indhente priser og vurdere tilbud fra leverandører og underentreprenører 
  • deltage i udarbejdelsen af totalentrepriseprojekter/-materiale sammen med arkitekter, rådgivere og interne ressourcer 
  • risikovurdere og fastlægge tilbudsstrategier 
  • deltage i kontraktforhandlinger og sagsoverdragelse og eventuelt hjælpe med kontrahering af underentreprenører.  

Er du vores nye kollega? 
Du har en byggeteknisk baggrund som fx ingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende og har minimum 5 års relevant erfaring, herunder erfaring med store komplekse tilbudsprocesser. 
 
Du har erfaring med beregning af byggeri i totalentreprise og egenproduktion. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til SIGMA. 
 
Du arbejder selvstændigt og systematisk med dine opgaver og trives med et stort ansvar. Du er udadvendt og kommunikerende og trives med en stor kontaktflade. 
 
Du er uformel og ligetil og har fokus på godt samarbejde - både internt og eksternt. 
 
Som virksomhed vil vi være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet, hvorfor det også er vigtigt, at du har øje for dette. 
 
Lyder det som noget for dig? 
Du er velkommen til at kontakte tilbudschef Peter Willemoes Madsen på 4044 2338 for at få yderligere oplysninger. 

Klik på "Ansøg" for at sende din ansøgning. 
 
Vi skal have din ansøgning senest 20. februar 2019.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder