The job Test Manager til automatisering has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Kunne du tænke dig at arbejde med nogle af de største offentlige sundhedsteknologiske systemer, herunder Sundhedsplatformen? Har du viden og lyst til at varetage en stilling med ansvar for testautomatisering og strategisk videreudvikling af testværktøjer samt administration af CIMT’s testværktøjsportefølje? Så er du den, vi søger til testteamet i CIMT.

I CIMT arbejder vi med IT-udvikling for hospitaler og centre i Region Hovedstaden. Vi arbejder både agilt og med traditionel vandfaldsmetode. Vi er under en større SAFE-transformation, hvor vi skal have etableret en række ART’er. Det vil også påvirke arbejdsopgaverne for denne stilling, og du selv vil få mulighed for at sætte dit præg på disse ændringer.

Din indgang til stillingen kan være forskellig. Måske arbejder du allerede med testautomatisering og testværkstøjsunderstøttelse, eller er testmanager med teknisk indsigt, som ønsker testautomatisering som sit kerneområde. Det kan også være, at du har en teknisk baggrund enten som udvikler eller teknisk tester. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være it-faglig gerne datamatiker, ingeniør eller datalog enten som nyuddannet eller med nogle års erfaring.

Din kommende hverdag  

Du vil indgå i et introforløb, der introducerer dig til testmetode og kvalitetssikring, så det er ikke afgørende om du på forhånd har viden om området, men vi forventer naturligvis at du har lyst og mod på at sætte dig ind i det, ligesom vi forventer at du med din tekniske indsigt tager ansvar for at installere, konfigurere og vedligeholde værktøjer til testautomatisering og teststyring samt bistå med at udarbejde og vedligeholde et framework til automatiseret test i CIMT. I din hverdag kommer du til at hjælpe projekter med at udarbejde og eksekvere testautomatiseringsscripts og vil på sigt understøtte CIMT’s Test Center of Excellence med din viden om testautomatisering og testværktøjer.

Ansvar og opgaver:

  • Installation, konfiguration og udvikling af værktøjer til testautomatisering og teststyring
  • Bistå med modning af testprocesser og testmetode i CIMT, herunder et framework for automatiseret test, f.eks. testautomatisering og vedligeholdelse af Sundhedsplatformens regressionstest
  • Bistå projekter og releases med automatisering af test, herunder unitest, integrationstest, funktionel test, regressionstest og performancetest samt generering af testdata og etablering af teststubbe
  • Udarbejdelse og eksekvering af testautomatiseringsscripts

 Vi forventer, at du:

  • Har interesse for test og kvalitetssikring
  • Har interesse for og gerne erfaring med IT-udvikling
  • Gerne har erfaring med testautomatisering eller performanceværktøjer, og ellers brænder for at lære dem at kende
  • Er energisk, resultatorienteret og serviceminded
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Har forståelse for en metodisk tilgang til opgaven og forstå værdien heraf

Som person er du:

  • Struktureret, initiativrig og udviklingsorienteret
  • Humoristisk, uformel og er i stand til at tackle udfordringer med et smil og uden at give op
  • Videbegærlig og har lyst til nyt
  • Serviceminded og sætter en ære i at yde en god service over for vores kunder

 Vi kan tilbyde:

  • Et udfordrende arbejde i en travl, dynamisk organisation med kontakt til mange forskellige faggrupper
  • Masser af mulighed for personlig og faglig udvikling
  • 37 timers arbejdsuge og flekstid
  • Mulighed for at sige din mening - det kan vi bedst lide

Ansættelsesforhold  

Den primære forankring er i CIMT i sektionen Test og Kvalitet med adresse på Lyngbyvejen 28, 2100 København Ø. Da CIMT holder til på flere lokale adresser i Københavnsområdet, kan der forekomme længerevarende projektallokeringer på andre adresser samt transport mellem lokationer indenfor arbejdstiden. Der stilles både el-biler og cykler til rådighed for medarbejdere ved transport mellem lokation, alternativt godtgøres transport med det offentlige eller i egen bil.

Løn- og ansættelsesvilkår
Med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Forventet startdato er 1. september 2020.

Yderligere oplysninger  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:  

Sektionschef for Test og Kvalitet Anna Sofie Kølgaard Reichel på mail: anna.sofie.koelgaard.reichel@regionh.dk 

Testteamkoordinator Jesper Boutrup Eriksen på mail: jesper.boutrup.eriksen@regionh.dk

Ansøgningsfrist  

Send din ansøgning vedlagt relevante papirer senest den 14. juni 2020. Samtalerne afholdes løbende.

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/imt

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.