The job Test Manager has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Kunne du tænke dig at arbejde som test manager på nogle af de største offentlige sundhedsteknologiske systemer, herunder Sundhedsplatformen, og har du viden og lyst til at medvirke i etableringen CIMT’s nye Test Center of Excellence (TCoE), som skal sikre den bedst mulige kvalitet på alle nye IT-leverancer? Så er du den test manager vi søger til testteamet i CIMT.

I CIMT arbejder vi med IT-udvikling for hospitaler og centre i Region Hovedstaden. Vi arbejder både agilt og med traditionel vandfaldsmetode. Vi er under en større SAFE-transformation, hvor vi skal have etableret en række ART’er. Det vil også påvirke arbejdsopgaverne for denne stilling, og du selv vil få mulighed for at sætte dit præg på disse ændringer.

Din kommende hverdag  

Som test manager i CIMT vil du indgå i et testteam, der arbejder med test af projekter, nye leverancer og vedligehold samt arbejder målrettet med løbende test af Sundhedsplatformen. Teamet arbejder både med konkret testplanlægning og testafvikling, og med forbedring af testmetode og testprocesserne i et nyt TCoE, som du med din viden om test skal være med til at videreudvikle. Testopgaverne løses i tæt samarbejde med projekter og systemforvaltningen inklusiv Sundhedsplatformen og Integrationer.

Ansvar og opgaver:

  • Deltage i planlægning, styring, opfølgning og rapportering af testarbejde i forbindelse med projekter, herunder udarbejdelser af teststrategier og testplaner
  • Review af kravspecifikationer, testcases og andet materiale med relation til test i projekter
  • Deltage i testteamets overordnede opgaver, herunder: Design af testproces, udarbejdelse af vejledninger, kommunikation om testforhold, monitorering og rapportering om testfremdrift
  • Modning af testprocesser og testmetode i TCoE 

Vi forventer, at du:

  • Har minimum 3 års erfaring fra et tilsvarende job
  • Er energisk, resultatorienteret og serviceminded
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Har gennemslagskraft og er i stand til at formidle testprocesser og metoder
  • Har erfaring med HP’s ALM/Quality Center eller lignende testværktøj
  • Gerne har en eller flere certificeringer indenfor test- og projektledelse
  • Gerne har erfaring med testautomatisering

Som person er du:

  • Struktureret, initiativrig og udviklingsorienteret
  • Humoristisk, uformel og er i stand til at tackle udfordringer med et smil og uden at give op
  • Kan manøvrere i en stor og kompleks organisation
  • Serviceminded og sætter en ære i at yde en god service over for vores kunder   

Vi kan tilbyde:

  • Et udfordrende arbejde i en travl, dynamisk organisation med kontakt til mange forskellige faggrupper
  • Masser af mulighed for personlig og faglig udvikling
  • 37 timers arbejdsuge og flekstid
  • Mulighed for at sige din mening - det kan vi bedst lide

Ansættelsesforhold  

Den primære forankring er i CIMT i sektionen Test og Kvalitet med adresse på Lyngbyvejen 28, 2100 København Ø. Da CIMT holder til på flere lokale adresser i Københavnsområdet, kan der forekomme længerevarende projektallokeringer på andre adresser samt transport mellem lokationer indenfor arbejdstiden. Der stilles både el-biler og cykler til rådighed for medarbejdere ved transport mellem lokation, alternativt godtgøres transport med det offentlige eller i egen bil.

Løn- og ansættelsesvilkår
Med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

 Forventet startdato er 1. september 2020.

Yderligere oplysninger  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:  

Sektionschef for Test og Kvalitet Anna Sofie Kølgaard Reichel på mail: anna.sofie.koelgaard.reichel@regionh.dk 

Testteamkoordinator Jesper Boutrup Eriksen på mail jesper.boutrup.eriksen@regionh.dk

Ansøgningsfrist  

Send din ansøgning vedlagt relevante papirer senest den 14. juni 2020. Samtaler afholdes løbende.

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/imt

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.