Teknisk Tester
Nine er et it-konsulenthus. Vi leverer specialudviklede it-løsninger, der kombinerer dyb forretningsforståelse med teknologisk indsigt. Det er vores mission at skabe digitale løsninger, som vi kan være stolte af. Løsninger af høj kvalitet med lang levetid, der styrker den offentlige forvaltning og vores kunders konkurrenceevne. Vi har brug for endnu flere dygtige konsulenter, der tør stå forrest og udfordre status quo.
Vores konsulenter arbejder med løsninger centralt i den offentlige it-infrastruktur, f.eks. virksomhedsregisteret (CVR), personregisteret (CPR) og Skat – og for virksomheder i finanssektoren, med stor berøringsflade i befolkningen. Dit arbejde og dine ideer vil derfor få indflydelse på mange menneskers hverdag.
Jobbeskrivelse
Som Teknisk Tester hos Nine, vil du arbejde i et agilt team og sætte dig ind i forretningens behov. Som konsulent hos Nine er du i tæt kontakt med vores kunder – du har nemlig fokus på at udvælge, hvilke dele af testen der bør automatiseres med henblik på et højt kvalitetsniveau såvel som en høj grad af vedligeholdelsesvenlighed.
Du arbejder på forretningskritiske projekter eller som udførende konsulent hos vores kunder. I begge tilfælde indgår du i tværfaglige teams, og trives med at rollerne overlapper.
Som Teknisk Tester er du derfor løsningsorienteret og proaktiv, og sammen med et udviklingsteam stræber du efter at opnå høj kvalitet i leverancerne. Du er resultatorienteret, har sans for detaljer og går struktureret til værks.
Ansvarsområder
- Du sparrer med forretningen om behovsafklaring og vurdering af test kvaliteten
- Du sikrer testbarheden i de user stories du og teamet vælger
- Du automatiserer tests efter udvælgelse, sammen med forretningen
- Du opbygger, vedligeholder og skaber overblik over test suiter
- Du udfører performance-, integrations- og sikkerhedstests
- Du udarbejder test design, skriver test cases og scripts samt følger op med metrikker
Om dig
- Vi forventer, du har en relevant uddannelse, f.eks. som datamatiker, ingeniør, datalog, cand.it eller lign, eller har erfaring med tilsvarende opgaver
- Du har mindst 5 års erfaring som konsulent eller har arbejdet med teknisk test eller test management
- Du er resultatorienteret, har sans for detaljer og går struktureret til værks
- Du kan forklare for resten af teamet, hvordan kvaliteten måles og testen gennemføres
- Du har en positiv og udadvendt indstilling, og kan formidle/fremvise hvad teamet har produceret
- Du kan vurdere, hvornår hvilke typer af test skal gennemføres, og hvilke værktøjer der skal bruges
- Du har erfaring med at arbejde i agile teams
Det vil være en fordel, hvis..
- Du har en fortid som udvikler
- Du har erfaring med Groovy
- Du har erfaring med BDD og/eller TDD
- Du har erfaring med GIT, Jenkins, Travis eller Docker
- Du har certificeringer indenfor test analyse, design, test teknikker eller tilsvarende
Rekrutteringsproces og ansøgningsfrist
Ønsker du at vide mere om rollen som Teknisk Tester kan du kontakte Talent Recruitment Manager, Christoffer Dahl på telefon 29890725 eller skrive til job@nine.dk. Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at møde dig og lære dig bedre at kende.
Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.