The job Teknisk supporter & driftsansvarlig has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vores kunde Lector har virkelig travlt og derfor søges en teknisk dygtig og kundefokuseret supporter med driftserfaring til at hjælpe deres danske kunder. Disse er fortrinsvis mellemstore og store virksomheder som anvender Lectors to egenudviklede løsninger: Teamshare (sags- og dokumenthåndteringssystem) og ESS (digital sagsbehandling af kundehenvendelser). 

Som teknisk supporter vil du indgå i Lectors support- og driftsteam og sammen med dine kollegaer hjælpe kunderne med de problemer de oplever, og de spørgsmål de kommer med. Dette inkluderer fejlfinding, implementering af ændringer i konfigurationer, samt opgradering af softwareløsningerne. For deres kunder på cloudbaserede løsninger (public og private) skal du endvidere være med til at overvåge driften, og proaktivt hjælpe med til at sikre en stabil drift af servere og software.  

Du vil få en grundig oplæring i produkterne, samt de værktøjer og scripts, der benytters til opsætning, konfiguration og fejlfinding. Du vil endvidere være med til at opbygge de værktøjer og procedurer, der skal sikre en stabil drift fremadrettet.  

Du kommer til at arbejde sammen med et team af erfarne og hjælpsomme supportere og udviklere, som kender produkterne ud og ind.  

Dine opgaver vil således inkludere:  

  • Kommunikation med slutbrugere hos kunder for gennemførelse af undersøgelser og hjælp  
  • Overvågning af servere og software i Lectors driftscenter  
  • Undersøgelse af kunders installationer, fx gennemgang af logs, brug af produktværktøjerne for fejlfinding m.v.  
  • Opgradering af kundernes installationer ved nye versioner  
  •  Opgradering og patchning af interne servere  

Med så kundevendte opgaver er det vigtigt, at du har en god forretningsforståelse samt hurtigt kan sætte dig i kundens systemer og behov - og at du synes, det er spændende. 

Hvilke kvalifikationer har du?  
Du har sikkert en teknisk IT-uddannelse så som datafagtekniker, supporter eller lignende, og har mindst 3 års erfaring med lignende kundevendte supportopgaver, implementering, drift m.v. Det vigtigste er dog, at du er lærenem og interesseret i at skabe værdi for Lectors kunder. 

Hos Lector benytter de Microsoft platformen med Windows, SQL Server, SharePoint og PowerShell, og implementeringsarbejdet kan foregå både på kundens hardware, såvel som kørende i Lectors driftscenter eller i Microsoft Azure.  

Vi forventer, at du har erfaring med drift og opsætning af Microsoft  servere, AD, netværk mv. Hos Lector bruger de ligeledes Office365 og Azure, men det er ikke et must at du har erfaring med disse teknologiområder. 

Som person sætter du pris på både at arbejde selvstændigt og i teams. Du har en struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Desuden er du i høj grad selvmotiveret, og tager ansvar for høj kvalitet i dit arbejde.  

Derudover er det væsentligt, at du er udadvendt med gode samarbejdsevner - og at du har et godt humør. 

Du tilbydes  
En stilling af omfattende betydning, idet du får stor indflydelse på at bibeholde Lectors gode renommé hos deres kunder.  

Du får gode muligheder for at dygtiggøre dig, og Lector støtter op om certificeringer og videreuddannelse - og de lægger stor vægt på faglig sparring samt medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel i det hele taget.  

Lector ligger i Ordrup lige nord for København, de har haft en sund udvikling siden opstarten i 2000 og beskæftiger i dag ca. 45 højt kvalificerede medarbejdere, hvoraf de ca. 20 er freelance konsulenter. Lector kan tilbyde en attraktiv lønpakke med pension, god aflønning i tilfælde af overarbejde og diverse medarbejdergoder. For yderligere information, se www.lector.dk.  

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl på sj@bloom.dk eller mobil 2086 0865. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.