The job Teknisk projektleder has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Teknisk projektleder til ATP Ejendomme

Vil du styre tekniske byggeprojekter på nogle af de mest markante ejendomme i Hovedstadsområdet, og kan du stå i spidsen for et hold af eksterne rådgivere og leverandører?

Vi er i gang med at udbygge og styrke vores projektafdeling og søger derfor en ny kollega, der kan stå i spidsen for vores tekniske ombygningsprojekter af varierende størrelse og kompleksitet. Du bliver en del af en velkonsolideret organisation med en imponerende ejendomsportefølje i ind- og udland, der omfatter både ældre, æstetiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.

Som teknisk projektleder vil du indgå i et ambitiøst og kompetent team på ni medarbejdere. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger stor vægt på åbenhed og sammenhold, der begge er en del af vores værdisæt.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Udarbejdelse af forslag og kvalitetsbeskrivelser
  • Gennemførelse af tekniske ombygningsprojekter
  • Styring af projekter så de gennemføres til den aftalte tid, pris og kvalitet
  • Projektledelse af teams med eksterne rådgivere og entreprenører
  • Udbud og kontrahering af rådgivnings- og entrepriseydelser
  • Byggeledelse med teknisk indsigt i udførelsesfasen
  • Kontaktperson til lejer i hele projektforløbet
  • Aflevering af lejemål til lejer

Er bygningsteknik en del af dit DNA?
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør, elinstallatør med byggeerfaring eller arkitekt med teknisk interesse og minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling i entreprenør- eller rådgiverbranchen eller en bygherreorganisation. Som teknisk projektleder får du en bred kontaktflade med blandt andet rådgivere, entreprenører og kunder, og det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde på alle niveauer. Ofte skal det gå stærkt med at finde den rette løsning, så en mulig kunde fastholder sin interesse, og vi forventer derfor, at du er i stand til at bevare overblikket og levere i pressede situationer. Du skal være god til at strukturere dine opgaver og planlægge processer, ligesom vi forventer, at du er proaktiv og formår at evaluere problemstillinger.

Vil du være en del af en organisation i forandring?
I ATP Ejendomme får du ca. 100 kollegaer med meget varierede roller lige fra arkitekter og håndværkere til investeringschefer. Vi er for tiden i gang med en transformation, hvor mange ting er i spil, derfor skal du synes, at forandring er spændende og kunne lide at bidrage til processen.

=dig? Så send en ansøgning
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning inden den 26. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ole Witthøfft Hansen på tlf. 6180 0040. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder