The job Teknisk og administrativ leder i Bygningsafdelingen has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Teknisk og administrativ leder i Bygningsafdelingen - Genopslag
Ledelse og udvikling af driften af ældre- og plejeboliger i Aarhus Kommune

Om jobbet
Vi tilbyder et afvekslende lederjob i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO), hvor to dage sjældent er ens, og hvor der er stor frihed til selv at udfylde rammerne. Du bliver en vigtig drivkraft i udviklingen af et område, der har stor betydning for mange borgere. Tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye ideer velkomne. Vi står aldrig stille, og hele vores omdrejningspunkt er Sundhed og Omsorgs ledetråde og et erklæret mål om, at ældre borgere ikke bare skal parkeres, men skal mærke, at de lever.

Den overordnede opgave for dig som leder bliver - sammen med medarbejderne - at sikre en bygningsmasse, der vedligeholdes og udvikles i overensstemmelse med kommunens facility management strategi, vedligeholdelsesplaner og beboernes ønsker. Derudover ligger der en væsentlig opgave i at sikre en stadig mere konkurrencedygtig og effektiv boligadministration.

Der er tre hovedopgaver i denne nyoprettede stilling:

  1. Ansvar for, at bygningsmassen (bl.a. 2254 plejeboliger og 1623 ældreboliger, kommunale institutioner og 37 lokalcentre) vedligeholdes og udvikles i overensstemmelse med kommunens facility management strategi, vedligeholdelsesplaner og beboernes ønsker.
  2. Sikre en stadig mere konkurrencedygtig og effektiv boligadministration.
  3. Et motiverende og tydeligt lederskab for 19 dygtige og engagerede medarbejdere.

Læs venligst mere om Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg, Bygningsafdelingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat her 

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval på telefon 4073 4950 for en uforpligtende og fortrolig dialog om vilkår og muligheder i stillingen. Desuden kan du kontakte økonomichef Charlotte Storm Gregersen på telefon 4030 9984.

Ansøgning
Finder du jobbet interessant, så klik på "Ansøg" linket, for at udfylde og sende din ansøgning.

Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail fra Aarhus Kommune, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen udløber den 12. marts 2018, kl. 23.59. 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder