The job Teknisk medarbejder til Trafikstatistikafdeling has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du glad for at arbejde med tal, data og teknisk udstyr? Og har du lyst til at løse udfordringer med indsamling og bearbejdning af trafikdata?  
 
Vejdirektoratet søger en teknisk medarbejder til planlægning og styring af manuelle og ad hoc trafiktællinger samt andre opgaver relateret til indsamling, behandling og brug af trafikdata.  

 
Trafikdata udgør en vigtig forudsætning for Vejdirektoratets arbejde med at sikre at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.
 
Dine opgaver:
Din primære opgave vil være at planlægge og styre Vejdirektoratets manuelle og ad hoc trafiktællinger samt sikre den efterfølgende kvalitetssikring og opbevaring. Du vil ligeledes blive inddraget i opgaver vedr. drift og vedligehold af maskinelt/automatisk tælleudstyr placeret på/ved vejnettet.  
 
Opgaverne kan spænde vidt - fra dialog med interne brugere omkring behovet for data, til bestilling af opgaver hos entreprenørerne samt efterfølgende kvalitetssikring og brug af ind-samlede trafikdata. Der er således en høj grad af samarbejde med andre afdelinger i Vejdirek-toratet samt eksterne samarbejdspartnere.  
 
Din profil:  
Det er vigtigt, at du har en faglig interesse for veje, trafik og data, og at du som person har godt humør, er god til at samarbejde og ønsker at skabe resultater i fællesskab.  
 
I forbindelse med arbejdet med at indsamle, opbevare og anvende trafikdata benyttes forskellige former for teknisk tælle-/måleudstyr samt it-baserede fagsystemer. Det vil derfor være en fordel, hvis du har en naturlig interesse for it og teknik. Du forventes ikke at have kenskab til specifikke fagsystemer og udstyr i forvejen, da dette kan tilegnes gennem opgaveløsningen.  
 
Du har som minimum en mellemlang videregående uddannelse indenfor et teknisk eller datafokuseret fag.  
 
Det vil være en styrke - men ikke en nødvendighed - hvis du har erfaring fra vej- og trafikbranchen, har flair for at bruge data i dit arbejde og har kompetencer indenfor statistik og brugen af Excel.  
 
Din ansættelse er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).
 
Om os:
Trafikstatistikafdelingen er ansvarlig for indsamling og bearbejdning af trafikdata til brug i den daglige opgaveløsning på tværs af hele Vejdirektoratet og skaber dermed grundlaget for drift, vedligehold og udvikling af statsvejnettet. Afdelingen har bl.a. også ansvar for at formidle data og statistikker til den øvrige vejsektor og omverden.  
 
Afdelingen består af 13 medarbejdere, som arbejder fra vores kontor i København.  
 
Afdelingen er sammensat af medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige og faglige baggrunde, og vi sætter pris på et konstruktivt samarbejde og god stemning blandt medarbejderne.  
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår:  
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.  
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i København, hvor du ansættes i Trafikafviklingsområdet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.  
 
Læs mere:  
Hvis du vil vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Rosenstand på telefon 6166 0227 og/eller e-mail kar@vd.dk.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest onsdag den 20. marts 2019. Vi forventer at afholde samtaler den 22. marts.  
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder