The job Tekniker til SCADA- og PLC-systemer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Trives du i en afvekslende hverdag, hvor hovedfokus er driftsopgaver og kvalitetssikring af vores anlæg?

I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er omkring 350 dedikerede kolleger, der sikrer, at vi løfter vores del, så samfund og miljø kan trives i harmoni. Vi søger nu flere teknikere til service og support af vores mere end 1300 pumpestationer, 18 renseanlæg og 16 vandværker, så Novafos kan fortsætte det vigtige arbejde med at skabe grønne løsninger for fremtidens generationer.

Bliv first mover i Europa og sæt dit eget præg på projekterne  
Vi har store ambitioner om at være et bæredygtigt forsyningsselskab og vil være helt i front, når det gælder udvikling af innovative, grønne og holdbare løsninger. Derfor er vi ved at skifte vores SCADA-system til Ignition, som er på vej til at vinde popularitet i Europa.

Du bliver en vigtig ressource på driftsopgaver til vores SRO-anlæg, og din faglige viden bliver et bærende element, når projektledere eller driftsmedarbejdere læner sig op ad din faglige ekspertise på SRO-området. 
I dit daglige arbejde er du med til at sikre driften på vores anlæg. Det kan fx være fejlfinding, rettelser på SCADA-billeder eller programopdateringer af PLC’er.

Dine veje til stillingen kan være mange 
Vi er engagerede, hjælpsomme og gode kollegaer med fokus på den faglige udvikling internt og i branchen. Vi sparrer med hinanden og vægter vidensdeling højt. Igennem den daglige dialog bliver du støttet og klædt på til dine opgaver. Derudover forestiller vi os at din kompetencerygsæk i forvejen er fyldt med:

  • Relevant uddannelse som industrielektriker, ingeniør, automationsteknolog, automationsingeniør, maskinmester eller lignende
  • Erfaring med PLC-programmering i fx Siemens eller Allen Bradley
  • Erfaring med programmering af MJK pumpestyringer
  • Erfaring med SCADA-systemer som fx IGSS, iFix eller IGNITION og har kendskab til forsyningsbranchen (ikke et krav, men en klar fordel)
  • Kørekort til personbil

Du bliver en del af et innovativt fagligt fællesskab 
Du bliver en del af afdelingen IT & Automation, som består af 40 medarbejdere fordelt på fire teams (EL, IT, Digitalisering og SRO).  I afdelingen tænker vi nyt og finder på løsninger, så vi kan udføre arbejdet bedre, smartere og lettere for os selv og vores kolleger samtidig med, at vi får et mere stabilt system. 

Du får et udfordrende og afvekslende job, hvor du vil indgå i faglig dialog med kollegaer i SRO, driftsmedarbejdere og projektledere. Du får mulighed for at udføre dine opgaver fra vores kontorer i Birkerød, Gentofte og Frederikssund, samt fra dit eget hjemmekontor.

Plads til et liv ved siden af dit arbejde
I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen
  • Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
  • Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
  • Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød, herunder aflåst cykelparkering samt gratis parkeringspladser til bil.
  • Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.

Ring eller skriv til os
Vi glæder os til at høre fra dig og svarer gerne på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt Thomas Zacho på 44 20 80 06. Vi skal modtage din ansøgning senest den 20. oktober og indkalder løbende til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.