The job Technical Lead has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Brænder du for arkitektur? Har du erfaring med udvikling af innovative websider? Ønsker du at være i front for udviklerne?

Vi søger en erfaren Technical Lead med fokus på arkitektur til en spændende virksomhed i vækst, hvor websitet er en central del af forretningen. Der er tale om en stilling hos Spain-Holiday.com i Horsens, hvor udviklerteamet holder til. Du kommer til at gå forrest og sætter rammerne for arkitekturen og de anvendte teknologier.
 
Virksomheden 
Spain-Holiday.com tilbyder udlejning og leje af ferieboliger i Spanien, hvorfor sitet findes på 13 sprog, og har over 20 millioner besøgende pr. år. Der er tale om et bookingsystem med høje krav til performance, funktioner, stabilitet og UX, grundet de mange besøgene på sitet.  Virksomheden er grundlagt i 2002 og oplever i dag to-cifrede vækstrater, hvorfor der er behov for en styrkelse af udviklerteamet. Forretningsmålene er fortsat vækst, og 100% oppetid. I dag tæller Spain-Holiday.com i alt 35 medarbejdere, fordelt på kontorer i Horsens og Malaga. 
 
Spain-Holiday.com er en spændende arbejdsplads med et innovativt udviklermiljø, hvor der er fokus på de nyeste teknologier. Virksomheden emmer af god stemning, beliggende i indbydende lokaler i det sydlige Horsens, tæt på motorvejen, med en fantastisk frokostordning og et godt socialt miljø. Den rette kandidat tilbydes attraktive ansættelsesvilkår inkl. pensionsordning. 
 
Jobbet 
Du vil blive en del af et dygtigt team, bestående af i alt 7 udviklere, hvor sparring, humor og teamwork er en stor del af dagligdagen. Til Lead rollen hos Spain-Holiday.com er det et krav, at man er løsningsorienteret og tager initiativ i dagligdagen. Du trives med at sætte dig ind i nye teknologier og brænder for at dygtiggøre dig selv samt bidrage med din viden til dine kollegaer, og vise dem vejen.  
 
Hos Spain-Holiday.com arbejder man agilt inspireret af Scrum og Kanban principperne med morgenmøder, opsamling mv.   
 
I dag anvendes .Net MVC og C# teknologierne. Entity Framework, SQL Server design og querying er også væsentlige værktøjer. ElasticSearch, Design Patterns, Debugging, API, versionering og performanceoptimering, mestrer du også.  
 
Du har sikkert kendskab til flere teknologier og værktøjer, som du positivt kan byde ind med i teamet.  Du har adskillige års erfaring med backend, og har kendskab til frontend og ikke mindst arkitektur. 
 
Personligt er du ambitiøs, har humor, er teamorienteret, initiativrig, interesseret i clean code og nysgerrig efter nye teknologier. 
 
Interesseret? 
Send venligst din ansøgning og CV via nedenstående link. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.  
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeanne Graversen hos Bloom via jg@bloom.dk eller mobil 2510 2335. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder