Skip to main content
The job Teamleder til planafdelingen, vandressourcer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du en motiverende leder, der kan være med til at sikre grundlaget for vandforsyningen?

Hver dag leverer HOFOR drikkevand til en million mennesker i Storkøbenhavn - såvel i vores eget forsyningsområde i vores otte ejerkommuner samt til de naboforsyninger, der modtager en del af deres vand fra HOFOR. Vandet kommer fra kildepladser over store dele af Sjælland og behandles på HOFORs i alt 14 vandværker.

Vi arbejder målrettet på at sikre en bæredygtig indvinding - også for de kommende generationer. Det gør vi blandt andet gennem forebyggende grundvandsbeskyttelse samt styring af indvindingen og opfølgning på grundvandskvaliteten.

Derudover arbejder vi på at blødgøre vandet, da blødere vand er en gevinst for miljøet, samfundsøkonomien og den enkelte husholdning. Endelig har vi stort fokus på at balancere høj forsyningssikkerhed med effektiv forsyning, så vores kunder sikres bedst mulig værdi. 
 
Vi søger en teamleder til Vandplanlægningssektionens team for Vandressourcer. Vandplanlægningssektionen har ansvaret for at drive den samlede planlægning i forhold til indvinding, produktion og distribution. Sektionen er pr. 1. februar 2019 oprettet som en samling af to teams: Vandforsyning og Vandressourcer, hvortil vi søger en ny teamleder.  Derudover er programlederen for modernisering af vores vandværker og indførelse af blødere vand forankret i sektionen. 
 
Du bliver teamleder for 12 engagerede og dygtige medarbejdere. Vandressourceteamet har et bredt spektrum af opgaver med grundvandsressourcen og bæredygtighed i centrum, herunder med styring af indvinding på baggrund af grundvandskvalitet og vilkår, sikring og afrapportering af indvindingstilladelser, bidrag til sikring af data i en bred forstand (pejledata, indvindingsdata, vandtab mv.) samt mange former for grundvandsbeskyttelse. Teamet har i sit arbejde en bred berøringsflade, både internt og eksternt, fx til kommunale, regionale og statslige myndigheder. Derudover indgår teamets medarbejdere i en række tværgående opgaver, herunder undersøgelser af samarbejder med andre forsyninger, processen med aftaler om levering af vand med de forsyningsselskaber, der køber vand fra HOFOR, kommunikation om blødgøring, mv. 
 
Stillingen omfatter: 

  • Daglig ledelse af teamet og dets medarbejdere  
  • Overblik og prioritering af opgaver i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner 
  • Sikre et godt samarbejde med interne og eksterne interessenter  
  • Sikre effektive arbejdsgange for teamets mange opgaver og projekter 
  • Sikre trivsel og arbejdsglæde 
  • Udvikle både den enkelte medarbejder og teamet i sammenhæng med den øvrige sektion 

Du bliver en del af en organisation i udvikling, der arbejder ud fra en målsætning om at skabe fælles, integrerede og fremsynede forsyninger, der baseres på HOFORs overordnede vision om at skabe bæredygtige byer. Du bliver samtidig en del af HOFORs Planafdeling for vand- og spildevandsforsyning og vil indgå i et tæt samarbejde med medarbejdere og ledere på tværs af organisationen. 
 
Erfaren og motiverende personaleleder 
Vi forventer, at du har en solid ledelseserfaring med fokus på at skabe helhedsorienterede resultater i et bredt samarbejde. Vi forventer, at du har en anerkendende ledelsesstil med fokus på trivsel, kommunikation, udvikling og samarbejde og kan motivere medarbejderne til at skabe resultater. Da organiseringen af sektionen er ny, er der en fælles opgave med identifikation af opgaver, ressourcer og kompetencer på tværs.  
 
Vi forestiller os, du har en relevant uddannelsesbaggrund med ledelsesmæssig erfaring fra et teknisk miljø, og det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring fra vandforsyningsbranchen.  
 
På det personlige plan er du struktureret og målrettet og trives i en hverdag, hvor der skal ledes mange og ofte skiftende opgaver. Du er vedholdende og følger opgaver og projekter helt til dørs. Du har stærke samarbejdsevner og formår at skabe gode relationer både internt og eksternt. Du har desuden gode kommunikationsevner og begår dig godt på alle niveauer af organisationen. 
 
Derudover har du en positiv indstilling, humor og kan medvirke til at skabe en uformel stemning og et godt arbejdsmiljø. 
 
Virksomhedssproget i HOFOR er dansk, og med de mange interne og eksterne samarbejdsrelationer er det afgørende, at du taler og skriver flydende dansk. 
 
Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B. 
 
Klar til at ansøge? 
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Anne Scherfig Kruse på telefon 2795 4622. 
 
Ansøgningsfristen er mandag den 3. juni 2019 kl 9.00. Vi forventer at afholde første runde samtaler den 11. og 12. juni. En eventuel anden samtale forventes afholdt den 18. eller 20. juni. 
 
Forventet ansættelse pr. 1. august eller snarest derefter. 
 
Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder