The job Talentfuld løsningsarkitekt til statens økonomisystemer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

I Økonomistyrelsen leverer vi it-systemer til mere end 400 institutioner i stat og selvejesektoren og flere end 80.000 brugere. Med en systemportefølje under konstant forandring, har vi brug for en dygtig løsningsarkitekt, der kan skabe endnu bedre sammenhæng mellem vores mange systemer.

Vi står bag nogle af de it-systemer, som udgør rygraden i de statslige institutioners økonomistyring og regnskabsarbejde. Vi søger derfor en analytisk skarp profil til en ny stilling, som løsningsarkitekt på tværs af systemerne på økonomidomænet med det formål at sikre en endnu bedre sammenhæng mellem vores løsninger.

Om stillingen
Som løsningsarkitekt har du fokus på at udvikle, anskaffe eller videreudvikle konkrete it-systemer, der skal understøtte de forskellige økonomiprocesser i staten. Du programmerer ikke selv, men skaber i dialog med dine kollegaer rammerne og tager ansvaret for, at der skabes hele løsninger – enten i samarbejde med egne udviklere i kontoret eller eksterne leverandører.

Du bliver en del af et stærk fagligt miljø, hvor der er stort engagement og høj ansvarlighed. Vi er stolte af at levere systemer, der understøtter en lang række betydelige funktioner i staten, hvorfor vi altid skal sikre en høj grad af professionalisme og faglig dybde i vores opgaveløsning.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte følgende:

  • Du skal skabe sammenhæng. Du har overblikket og kan skabe synergi mellem vores forskellige it-systemer, og være med til at udvikle styringsmodeller for fremtidige arkitekturopgaver
  • Du skal stå for it-projekternes interne kommunikation. Du sikrer, at alle væsentlige ændringer i it-løsningernes arkitektur kommunikeres til alle interessenter i og uden for organisationen
  • Du har overblikket. Du skal vurdere konsekvenserne for den samlede økonomiløsning ved en ændring i et af arkitekturdomænerne
  • Du har ansvaret for at beskrive de væsentligste systemkomponenter og forretningsprocesser
  • Du vil være en vigtig sparringspartner i udviklingen af løsningen. Du vil skulle vurdere mulighederne og behovet for anvendelse af nye værktøjer og teknologier for at forbedre løsningernes: anvendelse, sikkerhed, totalomkostninger m.m.
  • Du har ansvar for at oprette og vedligeholde modeller for de væsentligste datasæt, der oprettes og/eller behandles af løsningen.

Du vil endvidere indgå som vidensressource i projekter, arbejdsgrupper og andet. Derudover vil du skulle formidle viden inden for alle arkitekturdomænerne til ledelsesgruppen.

Om dig
Dine opgaver vil over tid kunne variere i omfang og varighed. Lige såvel som du vil kunne indgå i flere projekter samtidigt. Du skal derfor være udpræget projektmenneske, med erfaring inden for projektstyring. Du skal derfor have en lyst og evne til at holde flere bolde i luften samtidigt.

Vi forventer, at det ligger dig helt naturligt at gå analytisk til værks og skabe gode strukturer i og mellem vores forskellige løsninger på økonomiområdet. Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring med løsningsarkitektur (ikke infrastruktur) sikrer, at det sker både metodisk og effektivt. Du har et godt kendskab til OIO EA arkitekturguiden, TOGAF eller andet arkitekturrammeværk samt FDA.

Du har kendskab til diverse udviklingsmetoder og faser med fokus på de agile rammeværk så som RUP og Scrum, og har generelt en bred teknologiforståelse. Herudover formår du at formidle komplekst og svært tilgængeligt stof på en overskuelig og let forståelig måde.

Om os  
Kontoret for Økonomisystemer er en del af Økonomistyrelsens Center for systemer. Økonomisystemer udvikler og drifter statens administrative IT-systemer på økonomiområdet, herunder i forhold til økonomistyring, budgettering, indkøbs- og fakturahåndtering, udlæg og rejseafregninger, samling af statsregnskab, samt publicering af finansloven. Kontoret er organiseret i 3 teams med i alt ca. 30 medarbejdere.

Vi lægger vægt på en uformel og uhøjtidelig stil samtidig med, at vi har fokus på at skabe resultater og løsninger af høj kvalitet. Vi hjælper hinanden og tror på, at samarbejde og fælles opgaveløsning er forudsætningen for at opnå gode resultater.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.  

Vil du vide om mere om os eller stillingen?
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Carina Sørensen på telefon 20 69 30 40.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest den 5. november 2020. Du søger ved at klikke på knappen ”Ansøg”.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap til at søge stillingen.

Dette er et genopslag.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.