The job Systemingeniør - Transportsystemer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane søger med tiltrædelse hurtigst muligt en systemingeniør. Du vil blive ansat i enheden Systemer og Drift (SO) i System Teamet, som består af 15 engagerede tekniske specialister, design-, test- og interface managers. System Teamet har til opgave at sikre, at design og installation af systemer i metro og letbane bliver leveret af transportsystem (TS) entreprenørerne i henhold til kontraktspecifikationer fra infrastrukturprojekternes start gennem design og installation til test og idriftsættelse.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane driver store anlægs- og transportprojekter af international karakter med fokus på bæredygtig kollektiv transport for Hovedstadens borgere og besøgende. Det er en spændende og travl periode for selskabet med Cityringens forventede åbning i sommeren 2019 af 17 nye stationer, med test og idriftsættelse af metrolinien til Nordhavnen hen mod 2020, samt de tidlige designfaser af udvidelsen af metroen til Sydhavnen og etablering af letbanen i ring 3 tracéet med forventet åbning i henholdsvis 2024 og 2025. Derudover er Metroselskabet og Hovedstadens Letbane ansvarlig for fremtidige transportudviklingsprojekter til understøttelse af Københavns udvikling (bl.a. Lynetteholmen).

Du bliver ansvarlig for kontrolsystemet SCADA (Supervisory Control and Data Acquisition/Overvågning, Styring og Data Opsamling) samt det automatiserede PSD (Platform Screen Doors) system.  

Ansvarsområder

  • Tilsyn med den tekniske leverance af systemerne SCADA og PSD i henhold til TS kontrakter
  • Vurdering og kvalitetsbedømmelse af tekniske dokumenter og tegninger udarbejdet af TS entreprenøren i design fasen
  • Koordinering på tværs med delsystemansvarlige for bl.a. Traction Power/Power Supply(kørestrøm), ATC (Automatic Train Control), PSIS (kommunikations- og information systemer), O&M (drift og vedligeholdelse)
  • Sikre tæt samarbejde med entreprenørernes ingeniører
  • Udføre kontrol af design af relevante kontrolsystemer i eksisterende og nye anlæg
  • Deltagelse i og ledelse af tekniske designmøder og bidrage med teknisk erfaring
  • Koordinering af aktiviteter med Design Manager, Test & Commisioning Manager samt MS’ sikkerhedsafdeling
  • Ansvarlig for dokumentudveksling og håndtering i MS’ Document Control System
  • Deltagelse i installationsinspektioner og tests ’on site’ på kommende stationer og tunneller
  • Udvikle kontraktkrav og specifikationer for kontrolsystemer på fremtidige projekter
  • Støtte driftsorganisationen ved renoveringsopgaver på den eksisterende metro

Baggrund

  • Senior ingeniør med +5 års erhvervserfaring fra lignede projekter eller systemer
  • Tidligere erfaring med teknisk design og processer på store projekter
  • Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Kenskab til design, installation og tests af transportsystemer
  • Erfaring fra arbejde på infrastrukturanlæg med fokus  på det overordnede system design

Personlige egenskaber
Du er engageret og udviser faglig stolthed for videreudvikling og deling af din viden i organisationen. Du motiveres af nye udfordringer og tager ejerskab inden for dit faglige område.

Du arbejder selvstændigt, men bruger også sparringspartnere og andre omkring dig for at opbygge din faglige viden og driver et tæt samarbejde med entreprenører og øvrige samarbejdspartnere.

Du arbejder struktureret, pragmatisk og resultatorienteret og er i stand til at levere resultater både som generalist og som specialist. Du er i stand til at finde den korrekte balance mellem de bedste tekniske/teoretiske designløsninger og de praktiske overvejelser henholdsvis på kontoret og ’on site’.

Vi tilbyder
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udfordrende og selvstændigt job med store ansvarsområder i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, og en arbejdsplads hvor fokus på sikkerhed og et godt arbejdsklima med gode kolleger har høj prioritet.

For yderligere information om jobbet, venligst kontakt Systems Manager og Team Leader, Lotte Kludt eller Chef for Systemer og Drift (SO), Christopher J. Cox på 3311 1700.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder