The job Systemarkitekter til jernbanens nye IT-systemer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Du får muligheden for at arbejde med IT-løsninger til kritisk national infrastruktur, hvor der stilles høje krav til kvalitet, og hvor du kommer til at befinde dig i et miljø med mulighed for høj faglig og personlig udvikling, og hvor du får mulighed for at gøre en forskel.

I projektet Fjernbane IT (FIT) søger vi to systemarkitekter med gode tekniske færdigheder, som skal være med til at sikre udrulningen af IT-understøttelsen af Signalprogrammet ved at udføre opgaver inden for design, udvikling, serviceimplementering, forandring af forretningsgange, release management og operational support.

Ny IT-baseret signalteknologi på jernbanen
Signalprogrammet, det største af sin slags i Europa, er i fuld gang med at erstatte det gamle signalanlæg på den danske jernbane med det europæiske jernbanetrafikstyringssystem ERTMS – en ny IT-baseret signalteknologi. Der er tale om en totaludskiftning på hele jernbanen, hvilket gør Danmark til det første land, der implementerer ERTMS på nationalt plan.

Programmet understøttes af leverandører og konsulenter fra hele Europa, og vi arbejder derfor i et internationalt miljø, hvor en stor del af vores dagligdag foregår på engelsk.

Din primære arbejdsplads vil være i vores nybyggede hovedkontor centralt i København.

Arbejdsområder
Som systemarkitekt indgår du i design- og udviklingsopgaver i forbindelse med kundeleverancer som en integreret del af Banedanmarks systemintegratoransvar.

Som systemarkitekt håndterer du mange interessenter på forskellige niveauer, og du fungerer i rollen som formidler af tekniske forhold mellem programmet, driftsorganisation og leverandørerne – både under udviklingsfasen og i forbindelse med handover til drift.

Du skal have en pragmatisk holistisk arkitektonisk tilgang og erfaring i relation til rammer, metoder og standarder, som du forstår at anvende til at sikre, at leverancerne har den ønskede kvalitet og resultat.

Som systemarkitekt spænder du bredt i dine opgaver:

  • Du skaber og formidler overblik over de forskellige service-landskaber i projektet, blandt andet systemer, systemrelationer, services og data.
  • Du udarbejder oplæg til ændring af forretningsgange, roller og ressourceprofiler, som understøtter effektiv forvaltning af løsninger.
  • Du har det arkitektoniske ansvar for Signalprogrammets Oracle Enterprise Service Bus, herunder design af værktøjer, services, transformationer, data flows og release management,
  • Du er bindeleddet mellem drift, forretning og leverandører fra udvikling til ibrugtagning og har ansvaret for overdragelse og støtte i forbindelse med idriftsættelse af ny løsninger til driftsorganisationen.
  • Du har den overordnede ansvar for den operationelle driftsopfølgning, som omfatter transmissions opfølgning og støtte i forbindelse med fejlsøgning.

Kvalifikationer
Du er gerne certificeret inden for, eller har stor erfaring med, Enterprise Arkitektur og har erfaring med udvikling af arkitekturprincipper og arkitektur-framework, eksempelvis TOGAF og FDA.  Arbejdet med framework er ikke kun begrænset til arkitektur, men omfatter også det mere driftsorienterede framework så som ITIL og SIAM.

Du har erfaring med udvikling af IT-arkitektur i større komplekse projekter og har arbejdet med implementering af arbejdsgange og processer. Ideelt set har du kendskab til jernbanen.

Du evner at skabe overblik, har en holistisk tilgang, men har også sans for detaljen. Du er analytisk og har gode kommunikationsevner, har gennemslagskraft, er udadvendt og er løsningsorienteret.

Du begår dig nemt og forståeligt på engelsk – mundtligt såvel som skriftligt.

Løn
Har du en akademisk uddannelse, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ellers er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 5. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle tillæg.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Bo Schor. Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.